Samsung vil gerne udstråle mere stil

Ekstra drøn på cykellyset

(Lightbug)

Det er ikke kun på datoen, at vi efterhånden kan se, at vi nærmer os den mørke årstid. Bestemt også, når man allerede tidligt på aftenen skal tænde for lyset på cykel.

De fleste cykel-lamper ligner hinanden. Måske ikke lige i designet, så i deres ydelse. De kan som regel kun én ting – lyse – og det er de ikke engang voldsomt gode til.

Hvis man hører til dem, der betaler i dyre domme for sin cykel, bør man også ofre lidt ekstra på at blive set af andre trafikanter i mørket.

Når lygterne så samtidig kan skifte farve via en app på mobiltelefonen og fungere som tyveri-alarmen for hele cyklen, begynder det hele at lyde rigtig interessant.

(Lightbug)

De nye Guard X cykellygter fra engelske LightBug kan f.eks. levere en lysstyrke på hele 4.000 lumens. Det opnås med 12 LED-lamper placeret i fire grupper i en vandtæt indpakning i anodiseret aluminium.

App’en til iPhone eller Android giver brugeren adgang til at indstille lysstyrken i hver af disse grupper mellem 50 og 1.000 lumens i trin af 50 lumens.

Det svarer nærmest til det lange lys på personbiler og lastvogne. Derfor indeholder Guard X også en sensor, der automatisk blænder ned ved modkørende trafik.

De fire LED-lamper i den midterste firkant kan fungere med RGB, således at de kan vise et stort antal forskellige farver.

Så meget har du aldrig set en cykellampe kunne lyse op før. (Lightbug)

Af samme grund bør entusiaster købe to Guard X cykellamper. Forlygten indstilles så til en klar hvid, gul eller blå farve, mens den bageste skal lyse rødt. Dét kan man snildt ordne fra app’en.

Samme sted kan man skifte mellem tre præ-indstillede lysrytmer, fire stråle-kombinationer og fire egne lysshows, så cyklen udtrykker sig meget personligt i mørke.

Den slags finurligheder koster desværre en masse i strøm. Det indbyggede lithium-batteri kan køre mellem 39 minutter med 4.000 lumens og 51 timer med 50 lumens på en opladning.

Så meget om lyset på cyklen, men Guard X kan altså meget mere end gøre sig synlig for andre trafikanter:

Lygten skal f.eks. fastgøres til cykelstyret ved hjælp af en slags skydelås i stål, som udelukkende kan låses ved hjælp af app’en.

Hvis nogen skulle forsøge at stjæle cyklen med Guard X monteret, vil en bevægelses-sensor i lygten reagere og udsende en alarmtone på 100 dB. Desuden vil cykelejeren blive advaret med en sms på mobilen.

Skulle det alligevel lykkes at stjæle cyklen med lygten op, vil dens placering kunne spores via GPS og et SMI-kort, der placeres i Guard X.

LightBug forsøger i øjeblikket at skaffe kapital til en storproduktion af den superstærke cykellygte via Crowd Funding på iværksætter-portalen Kickstarter.

Interesserede kan forudbestille et eksemplar til 229 pund eller knap 2.000 danske kroner. Når Guard X kommer i handelen, skal den koste 350 pund.

Hvis I synes, at det er for meget for en cykellygte, sælger LightBug også en lidt billigere Guard Aura model med maksimalt 480 lumens i lysstyrke. Den koster 199 pund….

 

https://newatlas.com/bicycles/guard-x-bike-light/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung vil gerne udstråle mere stil