Snappen har nu 187 mio. brugere

Breitling “i trøjen”

Breitling er vel bedst kendt for sine flotte pilot-ure. Breitling var også den første af de store schweiziske urfabrikanter, der hoppede med på smartwatch vognen – med sit Connected ur. Men langt færre ved, at Breitling også har stor erfaring med at producere militære ure.

Denne nye super-coole kronograf må dog nok være forbeholdt tre-stjernede generaler. Breitling Avenger Hurricane Military fremstilles nemlig kun i 1.000 eksemplarer, og hvert ur koster den nette sum af 10.300 USD eller ca. 64.000 kroner.

Uret er stort og solidt – en rigtig herre-krydder at have siddende på underarmen. 50 millimeter i diameter, men ufattelig let. Breitling bruger nemlig et helt nyt og halv-hemmeligt high-tech materiale, der gør nyheden 3,3 gange lettere, end var den klædt i titanium. I forhold til rustfrit stål vejer Hurricane Military næsten seks gange mindre.

 

Kast også et nærmere blik på urskiven. Den viser ikke klokken i 12 timer som normalt, men med hele døgnets 24 timer. Det er en tidsvisning, der er almindelig i militæret og hos piloter.

Breitling uret er naturligvis analogt og mekanisk. Ikke noget digitalt, smart og trådløst her. Stilen er rå, maskulin og stilren. Fin til en ægte Jeep eller en Landrover. Urværket er Breitlings Caliber 12, der er selv-optrækkende og opfylder kravene til at blive kaldt en chronograph.

Naturligvis kan et militært ur tåle mere end et normalt ur til pynt. Det er stødsikkert, ridsefrit og vandtæt ned til 100 meter. Desuden er alle knapper og urringen forsynet med en non-slip overflade, der sikrer optimal håndtering under alle forhold. Også med handsker på….

https://www.youtube.com/watch?v=Ylx_Y9JuGog%20

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snappen har nu 187 mio. brugere