Efter 25 år slut med dvd’er hos Netflix


(Foto: BlueMint / Wikimedia)
(Opdateret) De fleste ved, at Amazon trådte sine barnesko som den første rigtige boghandel på nettet. I dag er Amazon alt muligt, men stadig en netbutik hvor man kan købe bøger af papir.
Færre er nok klar over, at Netflix begyndte som dvd-handler på internet og siden har udviklet sig til at være verdens største streaming-tjeneste for film, tv-serier osv.
I modsætning til Amazon har Netflix nu slået en streg over sin fortid. I går fredag sendte Netflix sin allersidste dvd til en kunde.
Netflix solgte sin første dvd i 1998 – altså for 25 år siden.

(Infografik: Statista.com)
Det var en kopi af horror-komedien ”Beetlejuice.” Siden har Netflix sendt 5,2 millioner dvd’er i sine berømte røde konvolutter til 40 millioner kunder.
Den 16. januar 2007 åbnede Netflix så, hvad vi alle kender det for i dag. Som video-on-demand streaming tjeneste med efterhånden 238 millioner betalende medlemmer i 190 lande.
Det har været en mega-succes.
I 2011 havde Netflix en omsætning på 3,2 milliarder dollars – streaming og dvd langt sammen.

(Foto: Netflix / X)
Sidste år hentede Netflix 31,5 milliarder dollars fra streaming alene. DVD-forretningen udgjorde 150 millioner dollars eller under 0,5 procent af omsætningen – tendens faldende.
Derfor kom det ikke som den store overraskelse, da Netflix i april annoncerede at man ville stoppe dvd-salget den 29. september.
I mellemtiden har Netflix prøvet at hjælpe sit stadig mindre andre købere og lejere af fysiske dvd’er og Blue-Ray plader.
De fik tilbudt, at de kunne beholde de skiver, de havde hjemme. Samtidig fik Netflix tømt sine lagre….
Ingen kommentarer endnu