Vi spilder for meget tid på pc’en

Ny Nokia kan du reparere selv

(Foto: HMD Global)

Hvor det i det i de senere år var skærmens størrelse, der var det vigtigste salgs-argument for en ny smartphone – nærmest uanset prisniveau – har piben fået en helt anden lyd på det seneste.

Nu er genbrug, længere levetid og muligheden for at lade brugerne reparere telefonerne selv blevet en af de vigtigste trends.

De fleste store fabrikanter som f.eks. Apple, Microsoft, Google og Samsung rider med på bølgen og tilbyder, at forbrugerne f.eks. kan udskifte skærme og bagplader på nogle af modellerne.

Desværre er den trend indtil videre gået udenom Danmark. Den begyndte i USA for et par år siden og har nu nået Europa med Sverige som det nærmeste land, hvor gør-det-selv feberen er antændt.

Nokia går nu et skridt videre end alle konkurrenterne.

(Foto: HMD Global)

Nokias nye G42 5G smartphone er ikke kun født og udviklet til, at brugerne selv kan foretage service på den, når garantien er udløbet.

Nokias ”At-Home Fit Kits” og reservedele til G42 5G mobilen kan købes via iFixit.com i Danmark. Det drejer sig bl.a. om batteri, opladningsport og batteri.

Selve Nokia G42 5G er en smartphone i den ægte budgetklasse. Det vil sige, at man får en 5G telefon til under 2.000 kroner.

Et tredje argument for at købe den nye Nokia G42 5G kunne være at mobilen kan fås i årets modefarve ”Digital Lavender”. Hos Nokia hedder den blot ”So Purple.”

Motoren ombord i Nokia G42 5G er en Snapdragon 480+ fra Qualcomm. Den er ikke verdens hurtigste, men har rigeligt med kræfter til at trække LCD-skærmen på 6,56 tommer og beskeden HD+ grafik på 1.612 gange 720 punkter. Opdaterings-hastigheden er moderate 90 Hz.

Som en af de eneste smartphones på markedet kan brugeren selv udskifte batteri i den nye Nokia G42 5G. (Foto: HMD Global)

Nokia G42 5G har avanceret OZO 3D lyd til både optagelse og afspilning, mens batteriet på 5.000 mAh skal kunne holde telefonen kørende i op til tre døgn på en opladning. Det vil jeg dog se, før jeg tror det.

Nok så vigtigt er dog, at Nokia garanterer, at batteriet vil bevare 80 procent af sin kapacitet efter 800 fulde opladninger.

Det svarer til fire års normalt brug. Flot og bedre end selv mange, meget dyrere telefoner tør prale med.

Den billige nyhed kommer med tre kameraer, hvor hoved-objektivet er på 50 megapixel. Det assisteres af en makro til næroptagelser på 2 MP og en dybde-sensor på 2 MP, der bl.a. bruges til de populære bokeh-billeder med personen i forgrunden stående skarp og baggrunden fadet ud.

Nokia G42 5G leveres som standard med Android 13 med garanti for to års opdateringer af styresystemet og tre år med månedlige sikkerheds-forbedringer.

Nokia G42 5G kan købes hos danske forhandlere fra i dag. Prisen er 1.999 kroner med 6 GB RAM og 128 GB lager. Man kan vælge telefonen i farverne So Purple eller So Grey….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi spilder for meget tid på pc’en