Langt de fleste iPhone brugere bliver, hvor de er

København næstbedste by i verden at leve i

(Foto: Jarmoluk / Pixabay)

Der vil altid være diskussioner om, hvad der gør en storby bedre end dårligere at leve i.

Folk har jo forskellige præferencer: Nogle fokuserer meget på prisniveau, andre på sociale og sundheds-mæssige services. Og atter andre på grøn trafik som f.eks. mange cykler og eltog fremfor osende biler.

Alligevel drister det højt-respekterede britiske medie ”The Economist” sig hvert år frem med et nyt ”Global Liveabilit Index”, hvor analytikerne sammenligner 173 storbyer verden over på deres kvalitet at bo i.

Den netop offentliggjorte 2023 udgave af indekset må vække glæde hos danskerne. København kåres nemlig som kloden næstbedste storby at leve i. Kun overgået af Wien.

The Economist vurderer storbyerne på fem hoved-områder – infrastruktur, sundheds-sektor, kultu og miljø, uddannelses-muligheder samt stabilitet og sikkerhed.

Den østrigske hovedstad scorer imponerende 98,4 point af 100 mulige, og førstepladsen er Wien efterhånden vant til.

(Infografik: Statista.com)

Østrigerne har nemlig taget titlen som den mest leveværdige storby flere gange. Også i år fremhæves Wiens smukke blanding af kultur og underholdning, byens stabilitet, gode infrastruktur og fremragende sundheds-system.

København opnår 98,0 point på basis af topplaceringer i storbyernes stabilitet og sikkerhed, uddannelse-system og infrastruktur.

Canada har flest storbyer repræsenteret i Top-10 – nemlig tre: Vancouver, Calgary og Toronto. Australien klarer sig også flot med både Melbourne og Sydney på hitlisten.

Forklaringen er bl.a, at begge lande har fået et mere afslappet forhold til befolkningerne sundhed efter Corona pandemien, hvor især Australien var stresset og nærmest hysterisk i sine tiltag.

Verdens værste storbyer at bo I er Damaskus i Syrien, Tripoli I Libyen og Algier I Algerien. Ukrainske Kiev ligger også blandt de ti værste – af åbenlyse grunde med konstant bombardement af russere.

Generelt set går storbyerne frem i kvalitet. Det eneste område, hvor stort set alle falder, er kategorien stabilitet og sikkerhed. Her måler analytikerne bl.a. på corruption, personlig sikkerhed og udbredelsen af kriminalitet….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Langt de fleste iPhone brugere bliver, hvor de er