Strøm fra solen direkte til din elbil

Ny Nokia kan tåle næsten alt

(Foto: Nokia)

I gamle dage var det kun de klodsede håndværker-mobiler, som kunne tåle at falde i vandet, blive brugt i en sandstorm eller overlevede en tur på en byggeplads, på landmandens traktor eller sejlsports-entusiastens yndlings-beskæftigelse.

Sådan er det ikke længere i dag, hvor selv ”civile” luksus-mobiler er vandtætte efter IP67 og IP68 standarderne.

De garanterer bl.a, at man godt kan tage telefonen med i brusebad eller bruge den under ret ekstreme temperatur-forhold.

Mange gange oplevede man, at smartphone fabrikanterne gjorde deres produkter vandtætte ved at lægge et lag gummi mellem de to halvdele, som telefonen bestod af.

Nokia må være gået meget længere med sin nye XR21, der blev præsenteret i dag til en pris af 4.299 kroner

(Foto: Nokia)

Selvom Nokia XR21 ser ganske almindelig ud i det ydre, må den være den – eller i hvert fald en af de – mest vandtætte smartphones på markedet.

Den opfylder nemlig de skrappe IP69K krav, hvilket giver den et pænt forspring i forhold til ellers ganske vandtætte telefoner som Apple iPhone 14 eller Samsung Galaxy S23.

IP69K standarden er egentlig ikke beregnet til almindelige forbrugere. Den bruges i stedet til mobiler, der bliver brugt til industrielle forhold.

Den slags viser i deres ydre design, hvor robuste de er. Det er f.eks. mobiler fra Doogie eller den seneste CAT S61.

Derfor kan man godt kalde den nye Nokia XR21 for en ulv i fåreklæder. Ingen ville nemlig tro, at den ret anonyme mobil kan tåle særligt hårde tryk eller meget varme vandstråler på 80 grader.

Dem er der nok de færreste almindelige forbrugere, som vil udsætte deres telefoner for, men ok – det er da godt at vide.

Nokia XR21 er MIL-STD-810H certificeret og kan derfor sagtens tåle et fald på sten. (Foto: Nokia)

Derudover kan Nokia XR21 både tåle at ligge under vand på mere end en meters dybde i 30 minutter. Desuden tager telefonen ikke skade af at falde ned på beton flere gange fra en højde på 1,2 meter.

Disse krav er også omfattet af de militære MIL-STD-810H krav, som den nye Nokia naturligvis består med glans.

I praksis betyder det, at man ikke behøver at pakke sin XR21 ind i et ekstra beskyttende cover. Det, som mobilen er født med, er armeret og rigelig stærkt.

Nokias mål er heller ikke at udfordre byggepladser, jægersoldater eller sejlere, der begår sig på America´s Cup.

Tværtimod er målgruppen mennesker, som godt kan lide at færdes i naturen, tage på eventyr eller hiking, tager på ture med mountain bikes, drøner rundt på skateboards osv.

Den nye XT21 kan også se helt uskyldig ud. (Foto: Nokia)

Motoren ombord er Qualcomms Snapdragon 695. Det er en mellemklasse processor med 5G, som vil være rigelig hurtig for de fleste. Den assisteres af 6 GB RAM og 128 GB lager som standard.

Processoren henter sin energi fra et batteri på 4.800 mAh, som kan oplades rimelig hurtigt med 33 watt via kabel.

Ifølge Nokia kan batteriet holde XR21 kørende i 72 timer eller tre hele dage. Det lyder meget optimistisk i forhold til andre mobiler med samme motor ombord.

Skærmen på 6,49 tommer er naturligvis godt beskyttet bag ridsefast Gorilla Glass Victus. Displayet er af LCD, men meget hurtig med 120 Hz billed-opdatering og en Full HD+ grafik på 2.400 gange 1.080 punkter.

Kamera-udbuddet omfatter et 64 megapixel hoved-objektiv og en ultra-vidvinkel på 8 MP på telefonens ryg. På fronten sidder så en selfie-skyder på 16 MP.

Som de fleste andre telefoner i samme prisklasse kommer Nokia XR21 med støtte fra kunstig intelligens (AI) til fotograferingen. Det gælder bl.a. en Night Mode 2.0 til dårlige lysforhold, en AI Portræt funktion samt Flash Shot.

XR21 tager ikke skade af at blive våd. (Foto: Nokia)

XR21 kan mere end blot holde sig kørende i hårdført terræn. Nokia XR21 er også udstyret med indtil flere AI-understøttede funktioner, herunder Nokia Night Mode 2.0, AI Portræt-funktion samt Flash Shot – funktioner som hjælper dig med at fange de rette minder i skyhøj kvalitet.

Nokia XR21 har fået to stereo-højttalere. Forgængeren har kun én. Der er samtidig OZO Playbacvk, som kan få telefonen til at spille musik med op til 98 dB. Så bliver der larm i teltet eller ved lejrbålet.

Endelig skal nævnes, at XR21 kommer med Android 12 ombord og tre års styresystem-opdateringer. Dertil kommer fire års månedlige sikkerheds-opdateringer.

Prisen på 4.299 kroner er ikke specielt lav, når man sammenligner med andre mellemklasse telefoner og samme processor.

De er så til gengæld heller ikke så hårdføre og kan tåle bare i nærheden af så meget som den nye Nokia. Desuden har de kun sjældent tre års garanti og ét års garanti for skærmskift med i prisen.

Outdoor mennesker med adventure i blodet vil helt sikker elske Nokia nyheden. De kan sågar købe den i de natur-tætte kulører Midnight Black og den trendy Pine Green….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Strøm fra solen direkte til din elbil