Gør Apple Watch rigtig sej

Slut med fedtede displays

(Foto: Cadillac / General Motors)

Touch-skærme findes efterhånden overalt. På telefoner, tablets, laptops, smart-ure, i biler og til styring af alskens maskineri.

De er egentlig fine, så længe de er rene. Efter nogle timers brug er de dog møgbeskidte, støvede og fyldt med fedtede fingre. Den rene bakterie-bombe, der heller ikke ser særlig lækker ud.

Man kan selvfølgelig bruge rensevæsker og klude. Andre supplerer med at lægge deres ure og mobiler i en UV-bestråler.

Nu har den amerikanske bilgigant General Motors (GM) fået et patent på en ny teknologi, der gør touch-skærme selvrensende.

Opfindelsen er egentlig beregnet til de stadig større displays, som moderne personbiler er forsynet med. Nogle af dem fylder instrument-brættet i hele bredden.

Mange af os bruger dagligt touch-skærme på vores mobiltelefoner og tablets. Tænke sig, hvis de kunne fjerne vores fedtfingre og efterladte bakterier af sig selv. (Foto: Getty Images / Unsplash+)

Den lovende teknologi må imidlertid også kunne bruges på mindre skærme som på mobiltelefoner, tablets og smartwatches, hvor risikoen for fedtfingre må være endnu større end i en bil.

GM benytter et slags foto-katalytisk system, der har ultraviolette LED-lamper integreret i selve displayene – ved siden af de nuværende røde, blå og grønne (RGB).

Det vil naturligvis være en omvæltning i produktionen af displays, når et fjerde med det usynlige UV-lys skal blandes med de tre andre.

Selve overfladen af det nye display beskyttes af et glaslag og en hinde af metal-oxid. Formentlig bliver det titanium-dioxid, som er set anvendt tidligere på selvrensende solpaneler.

Når titanium-dioxid udsættes for ultra-violet lys, begynder det at suge fugtighed ud af luften. Det skaber et tyndt lag af vand på displayets overflade.

Digitale displays består i dag af bittesmå røde, grønne og blå lamper. Hvis de suppleres med en fjerde og ultraviolet farve, kan skærmene blive selvrensende på overfladen. (Foto: Michael Maasen / Unsplash)

Vandet bliver iltet elektro-kemisk så, det genererer frie molekyler, der angriber bakterier, snavs, svampe, olie, støv og andre biologiske organismer.

Skærmen vil på den måde rense og sterilisere sig selv ganske langsomt. Når UV-lyset slukkes, vil den stå blank som ny. Samtidig er den igen vandtæt.

GM har som nævnt fået patent på sin opfindelse,der kaldes “self-cleaning system for displays using light emitting diodes emitting invisible violet light.”

Den ventes at blive introduceret i fremtidige elbiler fra den store amerikanske fabrikant, men GM ser samtidig en stor indtægts-kilde via licenser til display-fabrikanter, der har mobiltelefoner, tablets og laptops som kunder…..

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gør Apple Watch rigtig sej