De store tech-trends i 2023

Samsung laver mobil til BMW

(Foto Samsung Sydkorea)

Det er mindre end 14 dage siden, at Samsung lancerede sin nye Galaxy S23 generation af topklasse smartphones.

De nye mobiler indeholdt ikke de store og banebrydende nyheder i forhold til sidste års S22 modeller:

S23 og S23+ fik en hurtigere processor og større batterier, mens det mest opsigtsvækkende i Ultra top-udgaven var et kamera på 200 megapixel.

Derfor kunne Samsung måske godt trænge til et ekstra marketing-push, så især Ultra modellen kan hæve sig over det voksende felt af konkurrenter fra bl.a. OnePlus, Xiaomi, Motorola eller Apple.

(Foto Samsung Sydkorea)

Den opmærksomhed kan Samsung sagtens tiltrække med sit nye samarbejde med den tyske bilfabrikant BMW.

Sammen har de nemlig designet en eksklusiv Galaxy S23 Ultra BMW M Limited Edition telefon, der må være guf for alle bimmer-fans.

Kun 1.000 eksemplarer bliver fremstillet af BMW-Galaxy’en, og de sælges desværre kun på Samsungs hjemmemarked i Sydkorea.

Salget begynder mandag den 13. februar, så man skal nok varme op ved tasterne i den kommende weekend for at finde steder, hvor man kan købe denne særlige Samsung mobil online.

Med i prisen følger et gavekort til at prøve Samsungs testbane. (Foto Samsung Sydkorea)

Indendørs er BMW-telefonen identisk med den udgave af Galaxy S23 Ultra, der leveres med 12 GB RAM og 512 GB lager.

Processoren er den samme Snapdragon 8 Gen. 2 fra Qualcomm. Kameraerne er identiske, skærmen bag ridsefast Corning Gorilla Glass Victus 2 også.

Endelig kan batteriet oplades med 45 watt, hvilket er noget hurtigere end normalt på en Galaxy smartphone.

Til gengæld er der meget at se og røre ved for BMW fans i mobilens ydre:

Når man tænder for sin særlige telefon, mødes man med en animation, der viser både BMW race og lyder som en rigtig M3-tunet motor. (Foto Samsung Sydkorea)

Alene indpakningen, der viser den klassiske BMW kølergrill i nyre-form. Oversiden af kassen kopierer motorhjelmen fra den klassiske BMW M3 E30 gaderacer.

Selvfølgelig optræder BMW’s kendte blå-hvide logo overalt, ligesom denne særlige Samsung har BMW-lignende app-ikoner og en opstarts-animation med BMW’s M3 sportsvogn.

Med i pakken følger også ekstra gadges som en mini-udgave af en kompressor, et analogt BMW armbåndsur, en BMW solbrille-holder, en fotobog, en nøgleklæde og et ”We Are M” emblem.

Som ekstra bonus følger et gavekort med, der giver adgang til et kursus i BMW’s Driving Center i Sydkorea.

I Samsungs hjemland koster Galaxy S23 Ultra BMW M Limited Edition 1.727.000 won, hvilket er betydeligt dyrere end den normale Ultra. Oversat til danske kroner lyder prisen ikke specielt voldsom – nemlig ca. 10.350 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De store tech-trends i 2023