For Your Ears Only

De store tech-trends i 2023

(Foto: Markus Spiske / Unsplash)

Teknologi-udviklingen er gået rasee hurtigt gennem årtier, og tempoet ser bestemt ikke ud til at sagtne i løbet af i år. Snarere tværtimod.

Det viser de forudsigelser for 2023, som det store revisions- og rådgivnings-firma Deloitte har offentliggjort her til morgen.

Vi er ikke engang nået halvanden måned ind i det nye år, før Deloittes spådomme er lidt forældede eller ikke har taget tidens mest aktuelle tech-trend med på sin liste over vigtige hændelser i 2023.

Deloittes spådomme er formentlig skrevet før årsskiftet. Derfor er kapløbet om kunstig intelligens mellem Microsoft og Google ikke nået at finde vej.

ChatGPT blev ganske vist kendt før jul, men den utrolige spørge-svar app fik først for alvor sit gennembrud i januar.

I dag kaster de to it-giganter milliarder af kroner i enten at holde deres position som verdens bedste online søgemaskine eller overtage den eftertragtede plads.

I løbet af 2023 vil vi se de første 5G telefoner til 700 kroner, spår Deloitte. (Foto: James Yarema / Unsplash)

Deloitte fremhæver i stedet streaming-krigen og en række nye mikrochips som de vigtigste tech-fremskridt, vi skal holde øje med her i 2023.

Konsulenthuset beskriver det bl.a, som den teknologiske udvikling vil tage kvantespring fra planeten Jorden og både ud i det ydre rum og ned i metaverset.

Højere online- og mobilhastighed samt mere stabile netværk. Det vil også være ting, mange af os vil fokusere på i år, spår analytikerne.

Det sker i en tid, hvor historisk mange funktioner, services og menneskelige inter-aktioner vil afhænge af gode internet- og telefon-forbindelser.

Vi har ikke råd til at gå ned i båndbredde, hvilket bevises af den hastige udvikling, som 5G mobiltelefoni allerede har i Danmark. I 2023 vil 5G-udbredelsen blive endnu større.

Deloitte forudser bl.a, at vi vil se de første 5G telefoner, som kan købes for under 700 kroner. Hvis det holder stik, vil det være et stort spring. I dag koster 5G mobiler sjældent under 2.000.

Manglen på elektronik-stumper, der prægede verden under Corona pandemien, er overstået. Det betyder, at det er billigere end nogensinde at fremstille en smartphone.

Deloitte forventer, at nye og billigere streaming tjenester med reklamer vil præge mediebilledet i år. (Foto: Nicolas J. Leclercq)

 

Derfor vil fabrikanterne ikke længere tjene penge på hardware-delen. Indtjeningen skal i stedet hentes i software, apps og reklamer.

Reklamer står også i centrum for en anden mega-trend i 2023, vurderer Deloitte.

Det er markedet for streaming, hvor nye annonce-modeller vil gøre det muligt at halvere prisen på et streaming abonnement i forhold til i dag. I stedet vil prisbevidste danske acceptere at se og/eller høre på mellem fire og ti minutters reklamer hver time.

”De dyre og reklame-fri streaming abonnementer er noget af det første, der ryger, når folks økonomi er trængt af inflation og pris-stigninger,” forklarer Frederik Behnk. Han er leder af  Deloitte Danmarks afdeling for teknologi, medier og telekommunikation.

”Vi regner derfor med et gennembrud for billigere og reklame-baserede streaming-modeller her i det nye år,” fortsætter han.

Det næste store slag i streaming-branchen vil blive udkæmpet og rettighederne til og prisen for at sende live-sport.

Markedet for sports-transmissioner er gigantisk. Forhandlinger om medie-rettigheder kommer til at påvirke branchen og dermed priserne betydeligt i 2023.

Vi forventer et gennembrud for billigere reklame-baserede streaming-modeller i det nye år,” fortæller leder af Deloittes afdeling for teknologi, medier og telekommunikation Frederik Behnk. (Foto: Deloitte)

Et helt andet område, hvor vi vil mærke store forandringer i de kommende måder, er markedet for mikro-chips.

Under Corona opdagede vi, at de små ”sorte lakridser” er fundamentale for meget andet end computere og smartphones.

Knas med forsyningen af mikrochips førte til lange leverings-tider på alt fra personbiler og hårde hvidevarer til nye smarte tv og forsinkelser af mobilnettenes udrulning.

”Mikrochips er en lidt overset teknologi i den store offentlighed, men de er altså hjertet i stort set al den elektronik, vi bruger til dagligt,” forklarer Frederik Behnk.

”Historisk set blev mikrochips lavet af silikone. Nu oplever vi et skift til nye materialer, som kan tåle stærkere strøm. Det er nødvendigt for at håndtere opladning af elbiler, til solceller osv,” uddyber han.

Udviklingen i mikrochips vil kort sagt ændre spillepladen. Med kunstig intelligens kan vi designe ekstremt avancerede chips hurtigere, billigere og mere effektivt end nogensinde før.

Ifølge Deloittes nye rapport ”TMT Predictions 2023” vil den trend medføre, at vi vil se mikrochips blive sendt ud på opgaver i rum-missioner, satellitter og atomkraft, hvor de skal kunne klare stærk stråling….

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For Your Ears Only