Er kameraer ved at uddø?


(Foto: Michael Henry / Unsplash)
“Skat, har du husket at pakke kameraet med?” Dette eller lignende spørgsmål til blandt ægtefolk var typisk under rejse-forberedelserne i årtier, men for længe siden.
Nu om dage hører man det kun sjældent. De fleste har jo deres kamera på sig hele dagen. Som del af deres mobiltelefon.
I takt med, at smartphone kameraer er blevet bedre – og i nogle tilfælde sågar bedre end de separate lomme-kameraer – ser de færreste grund til at huske og bagefter slæbe rundt med et ekstra foto-apparat. Måske lige bortset fra professionelle fotografer eller deciderede foto-entusiaster.
Siden fremkomsten af iPhone for 15 år siden er kvaliteten af mobiltelefon fotos forbedret med flere lysår.
Moderne smartphones kommer ikke kun med optikker i topklasse. Telefonerne rummer også kræfter, apps og kunstig intelligens, så man kan foretage en masse billed-optimering på selve telefonen. Oven i købet ofte i real time.

(Infografik: Statista.com)
De nye infografikker fra analysebureauet Statista illustrerer, hvordan brugen af separate digital kameraer er faldet kraftigt verden over i de senere år.
Det samme er salget af fotokomeraer er 30 år med vækst. I de seneste årti er det vendt til et styrtdyk.
Ikke underligt, at flere af kamera- og objektiv-fabrikanterne i dag hjælper mobilmærkerne direkte. Tænk blot på Leica eller Hasselblad.
En enkelt af dem – Sony – tjener flere penge på at bygge små billed-sensorer til smartphones end på at fremstille sine egne fotokameraer.
For kamera-industrien som helhed har smartphonens fremgang haft katastrofale følger: Ifølge CIPA, der er en japansk industri-gruppe med medlemmer som Nikon. Canon og Olympus, faldt det globale salg af kameraer med 93 procent mellem 2010 og 2021….

(Infografik: Statista.com)
Ingen kommentarer endnu