Flexii kunder kan nu 5G

Google slår tilbage

(Foto: Google)

Det er kun et par måneder siden, at den innovative kunstig intelligens tjeneste ChatGPT blev bredt kendt i offentligheden via en gratis app. Inden da var det kun forskere og it-nørder, som brugte den.

Siden da har ChatGPT gjort sin sejrsgang verden over. Den er helt klart den mest omtalte app i de seneste par måneder, og dens muligheder har både imponeret og skræmt mange folk.

Microsoft var først til at se mulighederne i ChatGPT’s teknologi..

Verdens største softwarehus brugte straks et milliard-beløb for at købe sig ind i det lille programhus OpenAI, der havde skabt ChatGPT.

Til gengæld vil vi inden længe se den kunstige intelligens (AI) blive anvendt i en stribe af Microsofts tjenester som f.eks. Outlook og Bing søgemaskinen.

Selvfølgelig er Microsoft ikke de eneste, som har fået en øjen-åbner med ChatGPT.

I dag kan du få din mobiltelefon til at skrive en eksamens-opgave ved hjælp af kunstig intelligens. (Foto: Jonas Leupe / Unsplash)

Meget hurtigt var Kina f.eks ude og fortælle, at man skam også have et lignende system meget tæt på vej.

Hvad kineserne vil bruge det til, frygter Vestens politikere nu. Bliver det til militæret, til overvågning af internet, i søgemaskiner eller måske som del af det populære sociale medie TikTok?

Microsofts ærkerival Google har naturligvis også haft en ChatGPT konkurrent på vej.

Den blev præsenteret i aftes og skal hedde Bard.

Google vil i første omgang bruge Bard til intelligente oversættelser af sprog og tekster. Den bliver så en udvidelse af Googles eksisterede sprog-system LaMDA – Language Model for Dialogue Applications.

Lige nu prøvekøres Bard af en udvalgt skare brugere, inden den lanceres til den brede offentlighed allerede om nogle uger. Google har meget travlt.

Chat GPT, som Microsoft har købt sig ind i, har på et par måneder vist verden, hvad kunstig intelligens kan præstere. (Foto: Search Engine Journal)

Den første offentlige udgave af Bard vil indeholde en slim-line LaMDA , så den ikke kræver stærke computere for at fungere. En almindelig smartphone vil være nok.

”Bard forsøger at kombinere bredden i verdens samlede viden med styrken, intelligensen og kreativiteten i vores store sprog-modeller,” skriver Googles topchef Sundar Pichai i et blog-indlæg.

Bard bygger på information fra webben, som den bruger til at give friske svar af høj kvalitet på brugernes spørgsmål og ønsker,” fortsætter han.

Svarene skal f.eks. være så klare og let-tilgængelige, at Bard kan forklare til en almindelig ni-årig, hvad NASA’s James Webb Space teleskop har opdaget ude i verdensrummet.

Betjeningen af Bard kan på den måde minde om ChatGPT, som man f.eks. kan bede om at skrive et komplet brev eller en eksamens-opgave på alle mulige sprog – også dansk.

Spørgsmålet er så, om Bard kan håndtere kildne samfunds-udfordringer som f.eks. racisme, kønsforskelle og MeeToo bevægelsen bedre end andre chatbots før den.

Eksempel på en kompleks forespørgsel i Googles nye Bard. (Foto: Google)

Chats via internet er i øvrigt kun et lille første trin i Googles fremtidige ambitioner med kunstig intelligens (AI)

Ligesom Microsoft vil Google benytte AI i sin søgemaskine, der er internet-gigantens største indtægtskilde af alle.

Derfor har det været en haste-opgave for Bard-udviklingerne at komme frem med en app, så Microsoft og Chat GPT ikke hiver tæppet væk under Googles søgemaskine.

Googles topchef Sundar Pichai forklarer, at brugerne hidtil har besøgt søgemaskinen for at få svar på faktuelle spørgsmål som f.eks. ”hvor mange tangenter har et klaver” eller ”hvad hedder til lykke med fødselsdagen på kinesisk?”

I dag er spørgsmålene mere komplicerede som f.eks. ”er det sværest at lære at spille klaver eller guitar” og ”hvornår kan man tillade sig at sige du til en tysker i stedet for De (Sie)”?

”Brugernes søgninger på internet bliver mere og mere komplekse og nuancerede. Nye AI-baserede svar vil være i stand til at se det store billede og komprimere information i formater, der er lette at fordøje.”

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flexii kunder kan nu 5G