Trist USA svar på nye GDPR regler

Facebook bliver mere kunstig klog

Facebook har sit mas med at holde styr på indholdet i indlæg fra over to milliarder brugere verden over. Ikke fordi de opfører sig værre end brugere i andre sociale medier, men fordi grimme ting automatisk bliver eksponeret meget stærkere, når man er så stor som Facebook.

Det seneste nye påfund hos Mark Zuckerberg og co er, at man vil bygge elektroniske chips, der kan overvåge, analysere og filtrere video indhold på Facebook i ”real time”. Altså i samme sekund, videoen bliver streamet og vist.

Især i USA har Facebook haft problemer med ”live” video. Folk har brugt video muligheden til at udsprede (ulovlig) propaganda, forfulgt andre mennesker, vist overfald eller ligefrem annonceret deres selvmord ad den vej.

I øjeblikket er Facebook afhængig af en blanding af menneskelige censorer, der holder øje med uploadede video – og henter assistance fra software filtre og automatiske bedømmelser.

Det er systemer, der kræver store ressourcer, når de skal køre døgnet rundt. Desuden er i hvert de menneskelige censorer afhængige af, at Facebook brugere anmelder potentielt ulovlige og farlige indlæg.

Facebook vil gerne holde bedre styr over, hvad medlemmerne sender af “Live” videoer fra alle verdens hjørner.

Facebook er derfor på udkig efter mere effektive og mindre ressource krævende løsninger. En af dem er elektroniske processorer, der bruger kunstig intelligens til at skanne, vurdere og enten godkendte eller stoppe video indlæg på brøkdele af et sekund. Uanset, hvor i verden de bliver uploadet fra til Facebook.

I forbindelse med Viva Technology konferencen i Paris forklarer Yann LeCun til nyhedstjenesten Bloomberg. LeCun er chef forsker i kunstig intelligens hos Facebook:

Lad os forestille os, at en eller anden bruger Facebook Live til at filme sit eget selvmord eller et voldeligt overfald på en anden person. Måske et mord. Den slags vil ingen almindelige mennesker nyde at se i deres sociale medie. Den slags ting skal kunne stoppes med det samme. Det nytter ikke at gribe ind, når skaden er sket.”

Facebook udvikler i øjeblikket på en kunstig intelligent chip (AI). Den skal indeholde al den datakraft, som i dag er nødvendig i større it-systemer for at kunne foretage en intelligent opsporing, bedømmelse og sortering af millioner af indlæg i et socialt medie. Vel at mærke i ”ægte” tid.

I øjeblikket er Facebook bl.a. afhængig af et korps af menneskelige censorer, der reagerer på FB brugeres anmeldelser af potentielt farligt eller ulovligt indhold. Det er meget ressource krævende, når censorerne skal arbejde døgnet rundt.

Det er ikke første gang, at vi hører, at Facebook vil gå i samme fodspor som Apple, Google, Huawei og Samsung for at gøre sig uafhængige af verdens store chipfabrikanter. Og samtidig få designet chips, der opfylder netop de krav, de stiller.

Så sent som i april gik der rygter om, at Facebook havde hyret et team af dygtige elektronik designere til at lave et standard chipsæt.

Det vil Facebook bruge i alt fra sine kommende stemme-styrede højttalere a la Amazon Alexa til sine gigantiske servere i store datacentre som det, verdens største sociale medie er ved at bygge ved Odense.

Man behøver i øvrigt ikke at være en moderne udgave af Sherlock Holmes for at opdage, hvad Facebook har gang i. Man kan blot følge de mange job-opslag, som Facebook løbende offentliggør. En del af de seneste handlede om specialister i chipdesign og kunstig intelligens….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trist USA svar på nye GDPR regler