Over en mio. danske boliger har fiber

Asus folde-pc lander i Danmark

(Foto: Asus)

Telefoner, der kan foldes eller klappes sammen, er efterhånden ret almindelige. Det har Samsung sørget for via sine populære Galaxy Flip og Fold modeller.

Laptops og pc’er med samme teknologi er dog noget helt nyt.

Well – man kan jo godt klappe sin bærbare pc sammen, så den kun fylder det halve. Rigtig nok.

Men hvad, hvis laptoppen ikke have en skærm og et tastatur i hver sin halvdel, men kun bestod afet stort display. Som en folde-mobil i mega-størrelse.

Det ligner jo bare en smartphone, der kan foldes sammen. I virkeligheden er nyheden meget større. Skærmen er på 17 tommer og indeholder en komplet pc med stærk Intel i7 processor. (Foto: Asus)

Sådan et sjældent eksemplar af racen dukker op på det danske marked fra den 21. december, når Asus begynder at sælge sin højst utraditionelle Zenbook 17 Fold OLED.

Det er verdens første foldbare 17,3 tommers laptop med OLED skærm, som danskerne kan erhverve for den nette sum af 31.995 kroner.

Den giver en hidtil uset fleksibilitet, fordi Zenbook 17 Fold både kan bruges som en kæmpestor tablet og som en stærk laptop. Især, når man kombinerer den med Asus ErgoSense Bluetooth tastatur. Så bliver nyheden også behagelig at skrive på.

Det store touch-display viser billeder i 4:3 format og kan foldes sammen på midten. Billedkvaliteten er 2,5K.

Når den nye Asus er foldet ud, sidder man med en stor 17 tommers OLED skærm og et separat Bluetooth tastatur med pegepanel. (Foto: Asus)

Når man folder laptoppen sammen, står man med to separate skærme på hver 12,5 tommer. De viser Full HD+ grafik i 3:2 format og med 1.920 gange 1.280 punkter.

Displayet er Pantone godkendt for ægte farve-gengivelse. Det kan vise Dolby Vision HDR billeder og er certificeret af tyske TÜV Rheinland for meget lav udstråling og belastning af øjnene med blå farver.

Kabinettet er fremstillet af magnesium letmetal og måler kun 8,7 millimeter i tykkelse, når det er foldet ud. Farven er dybsort, mens den integrerede stander er belagt med mørkegrønt kunstlæder. Ret Cool.

Indendørs sidder Intels seneste nye Core i7 processorer af 12. generation, så Asus nyheden ikke kun ser godt ud, men også kan løbe stærkt og vise muskler.

Billeder og video leveres af Intels Iris X3 grafikkort, mens Wi-Fi 6 og to USB-C Thunderbolt 4 porte sørger for hurtige forbindelser til omverdenen. Det indbyggede batteri på 75 Wh kan samtidig lades hurtigt op.

Asus har indbygget et webcam på 5 megapixel inklusive 3D støjreduktion. Der er også et infrarød kamera til ansigts-genkendelse og kunstig intelligens til f.eks. at registrere, om der sidder en bruger foran laptoppen eller ej.

Endelig rummer Asus Zenbook 17 Fold OLED Dolby Atmos surround sound med fire integrerede højttalere fra den amerikanske Hi-Fi fabrikant Harman Kardon….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Over en mio. danske boliger har fiber