Tag fotos bedre på din iPhone

Tynd, let og meget robust

(Foto: Asus)

Chromebooks har erobret en pæn del af det lavere marked for laptops. Med både gode kvaliteter og ulemper, man er nødt til at leve med.

Lad os tage fordelene først: Chromebooks er som regel lettere at bære og meget billigere end Windows laptops eller MacBooks.

Ulemperne er så, at Chromebooks udelukkende fungerer online. De har ikke programmerne liggende på selve computeren, men man hele tiden hente apps ned fra nettet.

Desuden er Chromebooks sjældent så kraftige i ydelse og så solide i konstruktionen, at professionelle kan bruge dem. Det kan f.eks. være den nye kategori af mennesker – de digitale nomader.

Den nye Asus er kun 16 mm tyk og vejer 1,05 kilo. (Foto: Asus)

 

Selvfølgelig er der undtagelser, som bekræfter reglen. En af dem er den elegante CX9 fra Asus. Lette 1,03 kilo vejer nyheden. ”Tung” er til gengæld bestykningen med Intels seneste 11. generation Core i3, i5 eller i7 som motor, Intel Iris X grafik og 16 GB RAM.

Asys har sågar puttet op til 512 GB hurtigt SSD lager i maskinen – og så er den jo i virkeligheden ikke en Chromebook, men en rigtig laptop der kører med Googles Chrome styresystem.

Never mind, Asus sigter helt klart efter det professionelle business publikum med sin CX9. Den er f.eks. pakket ind i aluminium i samme kvalitet som på jetfly.

Desuden er den så solid, at den kan leve op til de militære MIL-STD810H krav. Det vil sige, at den bærbare pc er både vand- og støvtæt – og så opgiver den ikke ævred ved at falde ned fra et bord på et hårdt gulv.

Meget smart kan pegepladen forvandles til et virtuelt og belyst taltastatur. (Foto: Asus)

Asus har også indbygget det seneste Wi-Fi 6 kredsløb, så CX9 kan kommunikere hurtigere trådløst end mange laptops pr. kabel. Op til 2,4 Gbps for at være præcis.

I hvert fald teoretisk gør det maskinen mindst lige så hurtig at arbejde med i skyen, som benyttede man kun harddisken til at lagre data på.

Skærmen er på 14 tommer i Full HD eller 4K kvalitet. Rammerne om displayet er ekstremt tynde, så det fylder 92 procent af computerens overflade.

Man kan købe super-chromebooken med almindelig eller touch-skærm. I sidstnævnte tilfælde køber de fleste så også en Asus Pen som ekstra udstyr.

Da Chromebooks ikke kun er det rene arbejde, og videomøder kræver, at man kan forstå, hvad andre siger, har Asus indbygget to pænt store højttalere fra Hi-Fi fabrikanten Harman Kardon.

Som noget nyt for Chromebooks har Asus sørget for, at pegepladen er belyst. På den måde kan man få den forvandlet til et virtuelt taltastatur. Ret god idé.

Praktisk er også, at man via et særligt hængsel kan løfte det baggrunds-belyste tastatur, så man får en mere behagelig skrivevinkel, når man tamper meget i tasterne,

Endelig kommer Asus CX9 med en Titan-C sikkerheds-chip fra Google og en fingeraftryks sensor, så kun dem, der må, kan få adgang til laptoppen. Dertil kommer en klap over webcam’en på 720 pixels.

Den stærke Chromebook koster fra 750 dollars. Danske priser fremgår endnu ikke fra Asus danske hjemmeside….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tag fotos bedre på din iPhone