Første kuffert til Metaverse

195 mio. betaler nu til Spotify

(Foto: Alexander Shatov / Unsplash)

Den svenske musik-streamer Spotify går forrygende godt på næste alle områder: Flere betalende abonnenter end nogensinde før og en omsætning, der steg med 21 procent i det seneste kvartal.

Alligevel har Spotify svært ved at tjene penge. I det seneste tredje kvartal af 2022 kom selskabet således ud med et netto-underskud på 166 millioner euro eller ca. 1,4 milliarder kroner.

Kun i seks af 19 kvartaler siden begyndelsen af 2017 har Spotify formået at levere et overskud på bundlinien.

Helt anderledes flot er, at Spotify har fået over over syv millioner nye og betalende brugere, der er kommet til i juli, august og september.

Det giver Spotify en abonnements-skare på 195 millioner. Over dobbelt så mange som ærkerivalen Apple Music, hvis seneste tal – de er for 2021 – nåede op på 88 millioner.

Samtidig fortsætter Spotify sine investeringer i nye projekter: Svenskerne har f.eks. lanceret lydbøger i USA u seotamber, købt musik-spillet Heardle og er blevet officiel sponsor på FC Barcelonas fodbold-trøjer.

Spotifys mål er at nå en milliard betalende brugere senest i 2030. Det bliver dog nok ikke helt nemt, fordi konkurrencen øges – og denne gang ikke fra Apples side.

I stedet kommer den fra det kinesisk-ejede sociale medie TikTok, der vil introducere sin egen musik-streaming tjeneste.

Desuden mangler Spotify et af verdens største markeder på sit landkort. Det er Kina, hvor ingen vestlige online platforme har adgang. Heller ikke Google, Facebook, YouTube eller Apple Music….

(Infografik: Statista.com)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første kuffert til Metaverse