Sony sælger høre-apparater

Slut med Microsoft Office

(Foto: Microsoft)

Det er ikke nogen hemmelighed, at Microsoft gerne vil afvikle de gode gamle navn Office for verdens mest udbredte kontorpakke til pc’en.

Det meddelte Microsoft allerede i 2020 uden at sætte en dato på, hvornår det skulle ske. Men for en sikkerheds skyld kunne vi lige så godt vænne os til det fremtidige navn Microsoft 365.

Nu ser det ud til, at tiden er kommet. I hvert fald forsvinder både Office.com, Office app’en til mobiltelefoner og Office app’en til Windows i de kommende par måneder. Formentlig er det slut ved indgangen til det nye år.

De to Office apps vil blive forvandlet til en Microsoft 365 app – med nyt ikon, nyt layout og en stribe nye funktioner og features.

Der er sikkert en del af mine læsere,, som kan huske, at Microsoft Office så sådan ud i gamle dage. En stor papkasse med adskillige floppy-diske eller cd-rom skiver i. (Foto: Microsoft)

I øjeblikket kan man stadig få online adgang til Microsoft Word, Excel og ands via www.office.com, men inden længe vil det kun lade sig gøre via  www.microsoft365,com.  Det firkantede logo vil blive erstattet af en nyt sekskantet.

Overgangen begynder i november, og Microsoft vil gennemføre alle navne-ændringerne på Office app’en til Windows, MacOS, Android og iOS senest i januar.

Selve app-navnene vil ikke blive ændret. Vi vil fortsat bruge Microsoft Word, Excel, PowerPoint, Outlook, Teams, Designer og Stream.

Desuden kommer en Microsoft 365 app til mobiltelefoner og pc, der skal fungere som et centralt samlingssted for informationer, filer og dokumenter. Her vil man også kunne se kalender, mødekalender osv….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sony sælger høre-apparater