Epson meget tæt på muren

Slut med Pentium og Celeron

(Foto: Kevin Woblich / Unsplash)

Alle, der har købt en Windows-pc gennem de seneste 30 år, kender betegnelserne Intel Pentium og Intel Celeron.

Det er navnene på populære Intel processor-chips, der pryder mange millioner laptops og desktops verden over.

Pentium var gennem mange år Intels stærke processor, mens Celeron chips sidder i billigere pc’er.

Fra næste år er det slut. Ikke med Intels processorer i de lavere prisklasser. De skal bare omdøbes for at gøre det nemmere for købere at finde rundt i de mange forskellige chips.

Fremover vil Intel markedsføre sine lavpris-motorer under fælles-betegnelsen “Intel Processor.”

De dyrere Intel Core, Intel Evo, Intel Xeon og Intel vPro chips vil indtil videre fortsætte med deres nuværende navne.

Intel Pentium sad for første gang i en pc i 1993. Den mere brystsvage Celeron processor dukkede op fem år senere i 1998. Med andre ord er det to bedagede chips, der nu sendes på pension.

Specielt, når man tænker på, at det var Intel, som i sin tid lancerede begrebet ”Moores Lov”. Den fortæller, at antallet af transistorer i en chip fordobles for hver 18 måneder.

Altså fra 2023 kan du kigge langt efter laptops med ”Pentium Inside”….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Epson meget tæt på muren