Vi lytter meget til gratis musik

Sommerlyd fra Philips

Philips S4807. (Foto: TP Vision)

 

Det goe gamle tv-mærke Philips er måske ikke det første, som falder en ind, når man tænker på bærbar lyd i cool design til sommerens udendørs aktiviteter.

Det er synd, for Philips har faktisk flere små Bluetooth højttalere, der sagtens kan konkurrere i både lyd, design og pris med de mere trendy brands.

De to nye Philips S4807 og S7807 højttalere – sikke anonyme navne – er både støv- og vandtætte. Faktisk kan de flyde på vandet. Måske en idé til et par timer i svømmepølen omgivet af god musik.

De to Philips nyheder er også pakket ind i et dobbelt lag gummi, så de også sagtens kan tåle bump og små fald, uden at de bliver beskadiget.

Philips S7807. (Foto: TP Vision)

Begge højttalere hører til serien GO Philips!, der markerer deciderede livsstils-produkter. De kommer med integreret bæresnor og rummer den nyeste lydteknologi.

De er bl.a. forsynet med den nyeste Bluetooth 5.2, som ikke kun giver en mere stabil forbindelse til f.eks. mobiltelefonen. Den giver også mulighed for at forbinde flere højttalere trådløst med hinanden.

Dertil kommer naturligvis, at Philips højttalerne har indbygget mikrofon, så de kan bruges til håndfri telefon-opkald. Den styres enten via knapper, app eller stemme-assistenten.

Philips S7807 er den store variant med hele to bas/mellemtone enheder på hver 70 mm, to diskant på 20 mm plus en passiv bas-radiator i et kabinet, der ikke fylder mere end 280 gange 104 gange 104 millimeter.

(Foto: TP Vision)

S7807 kan levere musik på 40 watt og gøre det i op til 24 timer på en batteri-opladning. Dertil kommer, at højttaleren med sit 5.000 mAh batteri fungere som powerbank, der oplader andre ting som f.eks. mobil, øretelefoner eller smartwatch.

Den mindre Philips S4807 måler 169 gange 70 gange 70 millimeter. Den indeholder en fuldtone højttaler på 45 gange 80 mm og to passive radiatorer til at forstærke bassen.  Lydtrykket er mere beskedent, og spilletiden på batteriet er 12 timer.

Philips to sommerklare højttalere fås i farverne sort/rød og hvid/gul. De kan købes i butikkerne for henholdsvis 2.000 og 800 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi lytter meget til gratis musik