Danmark godt sted at arbejde

Video på håndleddet

(Foto: Wristcam)

I de seneste par år har vi alle vænnet os til at bruge video-møder og -chat via pc, tablet og mobiltelefon. Apps som Zoom, Meet, FaceTime eller Teams er blevet lige så meget hverdags som Word, Facebook og Outlook.

Det er blot ét sted, hvor video-møderne ikke har vundet indpas endnu – medmindre man da kigger i science-fiction film. Det er i de ellers så populære smartwatches på håndleddet.

Urene kan godt vise billeder, animationer og måske lidt video, men ikke optage og sende den modsatte vej. Interaktive videomøder helt udelukket.

Og dog. Hvis man har et Apple Watch og anbragt det i en særlig Wristcam urrem, kan det nu lade sig gøre.

Fabrikanten af Wristcam har nemlig videre-udviklet sin urrem med to integrerede kameraer, så den ikke kun kan tage billeder og selfies, men altså også videomøder.

Det udvider unægteligt dens muligheder, der tidligere kun omfattede stemme-opkald og lyden fra Apple FaceTime.

Den ret klodsede Wristcam urrem til Apple Watch kom på markedet for et par år siden. Den rummer et 8 megapixel kamera og en 2 megapixel selfieskyder.

Remmen har også eget lager, hvor man kan gemme op til 2.000 fotos eller en times video. Kommunikationen til selve Apple Watch foregår trådløst via Bluetooth eller Wi-Fi.

Den nye cool funktion giver adgang til både ur-til-ur videokald  med andsre Wristcam brugere og kontakt fra ur til iPhone. Her er der dog den begrænsning, at telefonen skal have installeret Wristcams app.

Opgraderingen er så dugfrisk, at den kun ligger i nye Wristcam armbånd. Nuværende ejere af urremmen kan bede om at få adgang.

Wristcam koster 299 dollars eller ca. 2.150 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark godt sted at arbejde