Her bliver Samsung sej

Bedre lyd ved videomødet

(Foto: Poly)

Selvom Corona restriktionerne for længst er lempet i Danmark, er hjemmekontoret og den hybride arbejdsplads kommet for at blive.

Det begyndte med en laptop på spisebordet, hvor man brugte det indbyggede webcam og et halv-dårligt headsæt til videomøder, chat med skolekammeraterne og den ugentlige kontakt med forældre og børn, der var flyttet hjemmefra.

I mellemtiden er vi blevet mere forkælede – eller rettere krævende – fordi vi har oplevet, hvor godt video-konferencer og fjern-undervisning kan foregå i lyd og billeder, når det fungerer.

Desuden har flere og flere virksomheder opdaget, at en professionel virtuel fremtræden over skærm kan være meget vigtig i kommunikation med kunder og leverandører.

(Foto: Poly)

Amerikanske Poly har derfor lanceret sin nye konference-telefon Poly Sync 10, der kan være oplagt som den næste investering til hjemmekontoret.:

Poly Sync 10 er lille og handy, indeholder højttalere og to mikrofoner af høj kvalitet, og så er nyheden meget nem at at koble til en pc og efterfølgende bruge.

Men Poly – hvem er det, vil mange nok spørge?

Produkterne er faktisk kendte på det danske marked, hvor de tidligere blev solgt under navnet Plantronics. Samtidig blev Poly i marts opkøbt af HP, hvilket nok skal sikre en større udbredelse hos it-gigantens mange kunder.

(Foto: Poly)

Trods sin enkle betjening med belyste touch.knapper indeholder Poly Sync 10 mange avancerede features, der kan vise sig vigtige under videomøder på pc’en.

Den nye telefon filtrerer f.eks. baggrunds-støj fra, så brugerens stemme står klokkeklart. Lyden er desuden fuld dupleks, som lader alle deltagere snakke og lytte på samme tid.

Poly Sync 10 fungerer med de største navne i kommunikations- og samarbejds-software. Nyheden er således certificeret af Microsoft og Zoom.

Telefonen får strøm via sin USB-forbindelse til pc’en og kræver derfor intet ekstra strømstik. Nyheden er samtidig vandtæt efter IP64 standarden, så den ikke tager skade af små uheld under videomødet som en væltet kop kaffe eller et glas vand.

Poly tager 111 euro eller ca. 830 kroner for sin nye Sync 10 enhed….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her bliver Samsung sej