Nye farver til tonerne

En brugt telefon er da ok

(Foto: LB Forsikring)

Er danskerne begyndt at blive mindre nøjeregnende og krævende under Corona pandemien. Vi er bare glade for, at vi får noget, som virker?

Noget kunne tyde på, hvis man kan tage medlemmerne hos forsikrings-selskabet LB som repræsentanter for det danske folk.

Her kræver 10 procent færre i år, at de partout skal have en helt ny mobiltelefon, hvis den gamle er stjålet eller gået i stykker.

I december 2020 sagde 33 procent, at det var vigtigt eller meget vigtigt, at de fik en helt ny smartphone, når de skulle have erstatning fra forsikrings-selskabet. I julemåneden 2021 var dette tal svundet ind til 23 procent.

Meget kunne tyde på, at danskerne har accepteret brugte mobiltelefoner som ok. Det ser man også i det voksende antal butikker, der tilbyder genopbyggede mobiler – vel mestendels iPhones.

Den generelle holdning hos LB Forsikrings medlemmer har nemlig ikke ændret sig.  I 2021 havde 47 procent det godt eller meget godt med t få genbrugte eller delbist genbrugte genstande som erstatning. Året før var det 48 procent.

Når det gælder bilreparationer, har flere danskere vænnet sig til, at forsikrings-selskaber bruger genbrugte reservedele for at spare penge. (Foto: Orzalaga / Pixabay)

Kun 16 procent svarer, at de ville synes dårligt om at få ikke-nye ting fra deres forsikrings-selskab. Ni procent ville slet ikke acceptere det,

Thomas Christensen, der er adfærds-ekspert hos LB Forsikring, peger på flere årsager til, at danskerne måske har ændret mening i løbet af det seneste år:

”Først og fremmest er bæredygtigt forbrug blevet vigtigere for mange af os. Vi vil gerne gøre de små ændringer, der signalerer, at vi går op i miljø, genbrug og klima. Her kan det at acceptere en brugt telefon være en let måde at vise det.”

”En anden forklaring er, at det kan være svært at skaffe alle telefon-modellerne i øjeblikket på grund af chipmangel. Så er det bedre at få en hurtig erstatnings-mobil end vente længe på en ny,” fortsætter han.

Når LB Forsikring stiller samme spørgsmål om bilreparationer, er medlemmerne også blevet lidt mere positive.

Her siger 15 procent nu, at de vil have det meget godt og 32 procent godt med, at deres bil blev repareret med genbrugte dele på det værksted, deres forsikrings-selskab sendte den til. Det er tre procent flere end i 2020….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye farver til tonerne