Disse telefoner købte vi i januar

Uret er af rent affald

(Foto: Tom Ford)

Genbrug er trendy. Bestemt også i modebranchen, hvor sneaker-fabrikanter som Adidas sælger sko, der er fremstillet af plastik affald fra verdenshavene.

I samme stil er Copenhagen Cartel, som mange  kender fra ”Løvens Hule”, blevet en succes med bl.a. badetøj lavet af kasserede fiskenet fra havsens bund.

De store luksus-mærker har dog hidtil holdt sig lidt tilbage fra at kaste sig ud i genbrug, selvom netop de burde have råd til at gøre noget ekstra for klima og en mere bæredygtig livsstil.

(Foto: Tom Ford)

Nu tager den berømte amerikanske modedesigner og filmmager Tom Ford den grønne tete. Han har nemlig præsenteret markedets første automatiske armbåndsur, der er bygget næsten udelukkende af genbrugs-plastik fisket op af oceanerne.

I hvert Tom Ford Ocean Plastic Sport Automatic Watch ligger de omsmeltede rester af 35 gamle plastik flasker. De ligger i urremme, urkrone og urkassens ydre indpakning. Indendørs i uret er kassen lavet af rustfrit stål.

Tom Ford mener det helt seriøst med sit grønne initiativ: Således kan alle genbrugs-dele i det nye ur spores og registreres, så man kan følge, hvor de kommer fra – og hvor de måske ender ad åre.

(Foto: Tom Ford)

Desuden er transporten af affalds-plastikket gjort CO₂ neutral, ligesom omdannelsen til plastik granulat foregår 100 procent med solenergi.

Naturligvis ankommer det nye ur også i en æske, der er fremstillet af genbrugs-plastik og pap. Hvis man er parat til at lægge mange penge for et ægte Tom Ford ur, følger en bedre grøn samvittighed med.

Selve uret er gammeldags, vil mange sige. Det er først og fremmest analogt – ikke noget med smartwatches, sarte displays og trådløs kommunikation med en mobiltelefon og internet.

Prisen er desværre høj: Det nye Tom Ford Ocean Plastic Sport  på 43 mm i diameter koster 1.495 dollars eller ca. 10.000 kroner….

(Foto: Tom Ford)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse telefoner købte vi i januar