Hvad ligger under juletræet i år?

Xiaomi 12 kommer 28. december

(Foto; Gizchina / Weibo)

Motorola slog alle andre på målstregen og præsenterede forleden den første smartphone på markedet med Qualcomms nye top-processor Snapdragon 8 Gen 1 ombord.

Meget kunne dog tyde på, at Xiaomi overhaler indenom og kan sætte de første telefoner til salg i butikkerne med den nye supermotor i.

I hvert fald i Kina, hvor Xiaomi holder verdenspremiere på sin nye Model 12 mobil den 28. december. Det betyder formentlig, at vi vil få telefonen at se på vores breddegrader tidligt i det nye år.

Den nye Snapdragon processor vil ligge i mindst to af de Xiaomi 12 modeller, der ventes lanceret. Det er sandsynligvis i Xiaomi 12 og i 12 Pro. Muligvis kommer også en Ultra.

Forskellen på de to eller tre modeller ligger primært i skærmens størrelse og udvalget af kameraer. De er alle hurtige OLED displays på enten 6,2 eller 6,7 tommer.

Hvis rygterne fra Kinas store sociale medie Weibo holder vand, vil de dyrere version af Xiaomi 12 få tre kameraer på hver 50 megapixel – hoved-objektiv, super-vidvinkel og en tele, der har periskop funktion, hvor zoomen kører ud og ind med motor….

Xiaomi er begyndt at reklamere med sin nye Model 12 supertelefon i de kinesiske sociale medier. (Foto: Xiaomi / Weibo)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad ligger under juletræet i år?