Fodbold VM og jeres job

Mobil som for ni år siden

Man tror, det er løgn. I et land, som har Samsung og LG, er det blevet moderne at tale i smartphones fra stenalderen.

I hvert fald har det sydkoreanske teleselskab SK Telink begyndt at sælge iPhone 3GS telefoner igen. Apples bestseller fra for ni år siden i 2009.

Det er ikke gamle og brugte iPhones, som SK Telink har givet et ”brush up”, så de fungerer igen. Teleselskabet fandt ved et tilfælde et større parti af de gamle Apple telefoner i en lagerbygning i Seoul og besluttede sig til at lave et PR event på det.

Man må sige, at SK Telink har ramt helt rigtigt – lige pladask ned i en retrobølge hos publikum. De gamle nye mobiler sælger som varmt brød, selvom de ikke kan køre i moderne 4G netværk og slet ikke har samme størrelse skærm eller samme kvalitet kameraer som moderne smartphones anno 2018. Og selfies – de kom først på iPhone i 2010.

Prøv at tænke tilbage til 2009. Black Eyed Peas dominerede de internationale hitlister. Barack Obama blev indsat som USA’s 44. præsident. Den svenske krone kostede kun 67 danske. Lars Løkke Rasmussen overtog statsminister posten, fordi Anders Fogh Rasmussen flyttede til NATO. Michael Jackson dør kun 50 år gammel. Windows 7 kommer på markedet.

Det skulle ikke undre mig, om der også lå partier af gamle iPhones og samler støv i danske lagerhaller. Grav dem frem og find et dansk teleselskab, der tør tage samme chance som SK Telink i Sydkorea. Ideen dur kun med bedagede iPhones – ikke med gamle Androids.

Sælg dem billigt og få en retrobølge til at svømme ind over Dannevand. Ifølge det sydkoreanske online medie ET News  koster iPhone 3GS lige nu 44.000 won. Det svarer til ca. 275 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fodbold VM og jeres job