Mikroprocessoren fylder 50

Her i november for 50 år siden kan en af de vigtigste teknologiske tiltag i nyere tid fejre sin fødselsdag. Det er verdens første ”computer på en chip”.

Intels 4004 chip var en revolution i 1971. Dengang var de forskellige opgaver, som en datamat – det hed maskinerne dengang – skulle løse, fordelt på mange separate elektroniske kredse eller chips eller ”små sorte lakridser”, som et par vittige skribenter døbte dem.

Det var alt sammen utroligt kompliceret, brugte en masse strøm og fyldte meget. Computere for 50 år siden var nogle ordentlige skrumler. Ingen turde drømme om, at de engang kunne være blive bærbare pc’er og udgøre hjertet i en smart  telefon.

Flere amerikanske virksomheder var i gang med at samle så meget elektronik i en enkelt chip som muligt. Intel i hjertet af Silicon Valley kom imidlertid først.

 

I sin november-udgaven 1971 trykte magasinet ”Electronic News” en annonce fra Intel med overskriften ”Announcing a new era in integrated electronics.”

Den markerede, at Intel 4004 var en realitet og kunne købes, hvis man havde en idé om, hvad sådan en tingest kunne bruges til. Det var der ikke så mange, der havde for 50 år siden.

Intel overdrev ikke spor i sin reklame: Firmaet havde nemlig skabt den første bredt anvendelige processor chip i verden.

Intel udviklede 4004 chippen som en bestillings-opgave fra det japanske firma Nippon Calculationg Machine Corporation, der havde en ambition om at bygge markedets bedste bordregner – Busicom 141 PF.

Da Intel påbegyndte opgaven i 1969, var regnemaskinens ”hjerne” fordelt på 12 separate chips. To år senere reducerede man antallet til fire, hvoraf en var Intel 4004.

Intel var dengang klog nok til at sikre sig rettighederne til det brede marked. Nyheden skulle nemlig vise sig at være vejen til den personlige computer – pc’en, der kom fra IBM ti år senere.

Intel 4004 var dog meget mere. Som første mikroprocessor i masse-produktion kom den også til at være første generation af, hvad vi senere har set som motoren i mobiltelefoner, lommeregnere, smarte tv, robotter, avanceret legetøj osv.

I dag kan en moderne bil ikke køre uden en mikroprocessor, hvad vi tydeligt mærker lige nu med leverings-problemerne af chips efter Corona krisen.

Arvtagerne efter 4004 chippene – X86 processor familien med Pentium og Core ix – gjorde Intel til verdens største halvleder producent og den 45. største virksomhed i USA.

Men lige et spring tilbage til IC’en eller processoren, der startede det hele for 50 år siden:

Det, der gjorde 4004 anderledes fra alle andre, var, at den var første gang, man kunne placere en komplet Central Processor Unit (CPU) på en enkelt chip.

Intel 4004 indeholdt 2.300 transistorer på et stykke silicium på størrelse med en fingernegl. Ingenting i forhold til i dag, hvor en processor gemmer på op til 50 milliarder.

Intel 4004 havde en intern motorvej – en bus – fire bit, som instruktioner og data kunne flyttes frem og tilbage på. 64 bit er det normale på en moderne pc.

4004’erens arbejds-hastighed var 92.600 instruktioner i sekundet, Et øredøvende tempo i 1971. Det gjorde en lille chip lige så kraftig som de første stor-computere fra 1946, der fyldte som et halvt hus.

Til lykke med den runde fødselsdag Intel 4004. Hvad skulle vi have gjort uden dig og dine mange efterkommere….