Verdens hurtigste powerbank

Hver 10. af os er sukkersyg

(Foto: Stanias / Pixabay)

Mindst 463 millioner mennesker i alderen 20 til 79 år lider af diabetes i verden. Det svarer til 9,3 procent af befolkningerne i den aldersgruppe.

Hvad der er værre er, at dette tal vil stige til over 700 millioner om 25 år. I 2045 vil 10,9 procent af klodens voksne have diabetes.

Det viser tal, som International Diabetes Federation (IDF) har offentliggjort forud for World Diabetes Dag, der holder i morgen søndag den 14. november.

Dagen markeres bl.a. med en landsdækkende indsamling fra den danske Diabetesforeningen og et stort nordisk tv-show i morgen aften på TV3, Viasat og Viaplay.

Danmark og Europa ligger forholdsvist lavt med hensyn til diabetes udbredelse. 8,9 procent af de voksne i vores del af verden har Diabetes 1 eller 1,5 eller 2. Kun Afrika ligger lavere.

(Infografik: Statista.com)

Til gengæld har sukkersygen bredt sig stærkt i USA og Mellemøsten. Her er henholdsvis 13,3 og 12,9 procent ramt af diabetes.

Tallene stammer fra 2019, men overordnet set er udbredelsen næppe faldet siden. Dog bemærker IDF, at diabetes ser ud til at gå tilbage i nogle udviklede lande.

Til gengæld er risikoen stor for, at diabetes vil stige i udviklings-lande. Der er nemlig tale om en livsstils-sygdom, der ofte forbindes med økonomisk fremgang. Så spiser folk mere sukker og fed mad og får stille-siddende arbejde. Det er diabetes 2, der spreder sig mest.

Organisationen frygter også et stort mørketal, fordi folk i mange lande slet ikke bliver tjekket for diabetes.

I 2019 vurderede eksperter, at mindst 231,9 millioner mennesker i alderen 20 til 79 år gik rundt med en ikke-konstateret sukkersyge.

Derfor støt Diabetesforeningens arbejde….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens hurtigste powerbank