Netflix er en joke

Win 11 kan have spil-problem

(Foto: Microsoft)

Når Microsoft om et par dage lancerer sit nye Windows 11, kan det være, at gamer-folket ikke tager imod det nye styresystem med lige så åbne arme som andre pc-brugere.

Version 11 er det sikreste Windows nogensinde, og netop dét kan tilsyneladende give problemer med avancerede computerspil.

Ifølge den kendte test-software 3DMark kører populære titler som f.eks. ”Tomb Raider: Shadow” op til 30 procent langsommere på en pc med Windows 11 end på den samme maskine med Windows 10.

Problemet skal ligge i Microsofts virtualiserings-baserede sikkerheds features – VBS. Når funktionen er aktiv, vil både spil-performance og ”running score” falde i Windows 11.

Gør Windows 11 populære spil langsommere? (Foto: Gizchina)

VBS  ligger som ”som default”, når man køber en ny pc med Windows 11 på. Opgraderer man derimod fra Windows 10 til 11 på sin nuværende computer, skal funktionen manuelt sættes i gang.

Microsoft VBS sikkerhed bruger hardware virtualisering til at danne et sikkert memory område, hvor programmer og apps kan køres uden risiko.

VBS isolerer på den måde programmet fra selve styresystemet og øger sikkerheden betragteligt mod f.eks. ondartede malware angreb.

Ifølge 3DMark vil de fleste almindelige brugere ikke blive påvirket negativt af den nye Windows 11 funktion. Måske Microsoft kan nå at stoppe, at VBS kører som standard på nye Windows 11 maskiner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Netflix er en joke