Lenovo bliver hybrid

Her er Windows 11

(Foto Microsoft)

Ingen skal påstå, at Microsoft sover i timen. Med perfekt timing er Microsoft netop blevet kåret som den først anden virksomhed i verden, der er over 2.000 milliarder dollars værd på børsen. Apple er den første.

Dernæst løfter Microsoft for sløret for den længe ventede Windows 11 opgradering af verdens mest udbredte styresystem til pc’er.

Også her har Microsoft kendt sin besøgelsestid: Windows 11 har nemlig to apps integreret, der har fået stærk fremgang, mens vi har siddet derhjemme under Corona pandemien.

Den ene er Microsoft Teams videomøder – den anden Games Pass app’en kendt fra Xbox konsollen. Den bruges til at styre abonnementer på computerspil.

Videomøder bliver også en del af vores hverdag efter Corona. Temas bliver derfor en integreret del af Windows 11. (Foto: Microsoft)

Microsoft markerer dermed, at videomøder ikke er en døgnflue. Videochat på mobil, tablet og pc er blevet hvermands eje under Corona og vil også fortsat være noget, de fleste af os vil benytte i det daglige.

Computerspil har tillige fået et stort boost under pandemien: Når man var tvunget til at sidde foran skærmen hjemme i privaten, kunne man lige så godt forvandle sig til en gamer.

En tredje nyhed i Windows 11 kan så få en mere strategisk betydning: Microsoft åbner nemlig for, at Android apps fremover kan køre på pc’er.

Det giver nye muligheder for samarbejder mellem Microsoft og Google, der tidligere var skrappe konkurrenter. Fremover kunne de gå hånd i hånd mod Apple og Facebook, men indtil videre er det nok mere teori end praksis.

For første gang kan man bruge populære Android apps direkte på pc’en. Apps som f.eks. TikTok vil kunne hentes i Microsoft Store. (Foto: Microsoft)

For Microsoft er Windows 11 enormt vigtig. Siden den nuværende Windows 10 blev lanceret for seks år siden, har verden nemlig ændret sig.

Mobiltelefoner har overtaget en større del af magten, og den har Microsoft ikke mellem sine hænder. Den ligger hos Android og iPhone – og måske Huawei en smule med sit nye HarmonyOS.

Microsoft skal derfor forsøge at få pc’en tilbage som det sted, hvor folk lever og arbejder. Windows er ikke længere kun til arbejde. Windows 11 skal gøre pc’en mere ”p’et” igen – altså personlig.

Under præsentationen i aftes kaldte Microsofts topchef Panos Panay selv Windows 11 som det ”vindue, der bringer dig tættere på de ting, du elsker og er vild med..”

Microsoft fortæller, at Windows 11 får tre grundpiller – Create, Connect, Play. Skab og forbind er gammelkendte.

Til gengæld er det nyt og interessant, at computerspil er kommet officielt ind i varmen. Ind på skrivebordet og arbejdspladsen. Tidligere var det primært noget til børneværelset eller teenage hyblen.

Microsoft regner f.eks. med, at folk vil bruge søge-funktionen langt mere end før. Den bliver en integreret del af alt arbejde – som f.eks. CTRL+S eller CTRK-P er det i dag.

Microsoft vil også gøre funktioner som opsætning langt mere betjeningsvenlig end i tidligere Windows versioner.

Windows 11 får en Xbox app integreret, så computerspil bliver en naturlig del af enhver pv. (Foto: Microsoft)

Alt det vigtige vil ligge helt fremme på skærmen. Faktisk en realisering af den berømte vision om ”information at your fingertips”, som Microsofts grundlægger Bill Gates lagde frem for efterhånden mange år siden. Men som kun er blevet vist som små trin ad gangen.

Windows-brugere skal blive mere produktive end før. Indholdet af vinduer på skærmmen bliver lettere at omgås, og man bedre adskille vinduer fra hinanden.

I den forbindelse skal vi vænne os til begrebet ”Snap Your Apps”. Dem kan vi flytte rundt ikke kun på samme skærm, men på flere eller mange ad gangen. Både store og små.

Vi kommer til at overtage flere vaner fra mobiltelefonen som f.eks. at tale til vores pc. Fremtidens input er mere alsidig – skrive, røre, tale, klikke og skrive i hånden.

Check hellere for en sikkerheds skyld, om din nuværende pc kan køre håndtere Windows 11 – eller om du skal købe ny. (Foto: WindowsReport)

Og måske mest spændende bliver det at se, om vi bliver nødt til at købe en ny og stærkere pc for at kunne få glæde af Windows 11.

Sådan har vi jo været vant til fra tidligere år. Hver gang, der kom en ny Windows, fyldte den 50 procent mere end den forrige.

Microsoft lover, at det ikke vil blive så kritisk med Windows 11. Alligevel tager Microsoft sine forbehold og anbefaler, at man henter en PC Health Check app via dette link for at tjekke, om ens pc er ”kvalificeret” til gratis opgradering.

Opdatering til Windows 11 rulles ud fra denne sommer og ind i 2022 men alle nuværende Windows 10 brugere skal have fået tilbudt en grstis opgradering inden jul. Fra næste uge vil en tidlig udgave blive sendt ud med Windows Insider Program, og de nye pc’er, der kan købes i dag, vil være gjort klar til opgradering….

(Foto: Microsoft)

Windows 11 indeholder flere features, som vi kender fra smartphones. Det er f.eks. widges, der bruger kunstig intelligens til at lægge de informationer og nyheder frem på skærmen, som man bruger mest. (Foto: Microsoft)

Betjeningen af Windows 11 skal være blevet meget nemmere – med en ny Start knap og værktøjs-linie placeret midt på skærmen. (Foto: Microsoft)

Microsoft lover, at Windows 11 vil kunne køre på alle mulige pc-platforme og på både store og små skærme. (Foot: Microsoft)

Microsoft Store får et nyt udseende og mange flere titler på hylderne. Det er f.eks. Disney+, Zoom eller Crerative Cloud og Visual Studio fra Adobe. (Foto: Microsoft)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lenovo bliver hybrid