Slut med sparepæren

Igennem årtier har sparepæren skåret en del af vores elregninger og klimabelastning, men langt fra alle har elsket den.

I dag udfases sparepæren endeligt efter at være blevet overhalet af LED-belysning – og som led i en ny EU-lovgivning om ”ecodesign” for belysning.

Fremover må vi klare os uden sparepærerne. Butikkerne må ikke længere sælge dem, efter at lageret er tømt – oplyser Energistyrelsen.

Sparepæren toppede i de danske hjem i 2014, hvor der var 18 sparepærer i et typisk parcelhus. Herfra gik det kraftigt ned ad bakke, og i 2020 var tallet 5. Den har tabt kampen til den langt mere effektive LED-pære.

Sparepæren blev bl.a. solgt med sætninger som ”Brug 50 kr. og spar 500 kr.”, fordi den sparede sig selv hjem mange gange i forhold til glødepærer på grund af lavere elforbrug og længere levetid. Alligevel var den længe om at slå igennem.

Kompaktlysstofrøret, som sparepæren hedder på fagsprog, blev opfundet af General Electric allerede i 1976 for at minimere energiforbruget efter oliekrisen. Men den var for dyr at producere, så designet blev lagt på hylden.

Først i 1990’erne blev sparepæren udbredt hos almindelige forbrugere. Det daværende Elsparefonden begyndte omkring år 2000 at køre kampagner og udviklede en A-pæreliste for at gøre det nemmere og sikrere at købe sparepærer.

Sparepærens gyldne år kom først, efter glødepæren blev udfaset fra 2009. Det var, inden LED-lyset for alvor var slået igennem.

Gennem årene blev sparepæren skældt ud for mange ting: Den havde f.eks. dårligere farve-gengivelse end klassiske glødepærer.

Et andet kritikpunkt var, at sparepærer var grimme. Mange syntes ikke, at et lysstofrør, der er vredet som et ballondyr, er kønt at have hængende i stuen. Desuden var de første sparepærer store som syltetøjsglas.

De første sparepærer var også langsomme om at tænde – og de flimrer. Begge ting er korrekte – især når det gælder de første generationer af sparepærer. Problemet er dog blevet mindre de seneste ti år.

Endelig indeholder sparepæren kviksølv, og man skulle passe på, at pæren ikke blev knust. Ifølge Energistyrelsen er faktum imidlertid, at glødepæren forurener mere med kviksølv end sparepæren, selvom den slet ikke indeholder stoffet. Det skyldes, at der udledes kviksølv ved afbrænding af kul under elproduktionen, og en glødepære brugte fire gange mere strøm end sparepæren.

Den almindelige danske forbruger vil nok hurtigt glemme sparepæren her efter den 1. september. Senest om ti til femten år vil der ikke være flere af den i hjemmene.

Den burde dog huskes, fordi den gjorde det muligt at spare penge og CO₂ på belysning uden at spare på mængden af lys. I dag udgør belysning en langt mindre del af vores elforbrug end tidligere.

Energistyrelsen anbefaler, at man erstatter sparepærer og glødepærer med LED-pærer, når de gamle ikke kan mere. Husk at afleverede de kasserede pærer på genbrugs-pladsen på grund af deres indhold af kviksølv,

LED-lys er økonomisk og klimamæssigt et bedre valg end både traditionelle lysstofrør og halogenpærer. Intelligent lysstyring er også en god ide, der kan spare energi, penge og CO₂ hos mange danskere.

Fra i dag indfører Energistyrelsen samtidig nye energimærker for lys. De markeres på skalaen A til G, og det er bedst at gå efter lyskilder med D eller højere.

Hvad udfasningen af sparepærer vil betyde – ud over pænere hjem, hurtigere opstart og mindre flimren i lyset?

Den vurderes til i 2030 at give en reduktion af drivhusgasser, der svarer til 14,3 mio. ton CO₂ om året. Desuden vil udfasningen skære 7,7 milliarder euro – ca.   kroner – af de europæiske elregninger….