Nu vil Xiaomi også Hi-Fi

Ny kæmpe i online sikkerhed

(Foto: Jefferson Santos / Unsplash)

Verden får en ny gigant i cyber-sikkerhed, når de to softwarehuse Norton og Avast fusionerer.

Begge er kendt for deres antivirus programmer, der tilsammen bruges af  langt over 500 millioner mennesker verden over.

Ved at lægge sig sammen vil Norton og Avast skabe en virksomhed, der kan tilbyde et langt bredere udbud af services til bekæmpelse af cyber-kriminalitet.

Det er et område, som har fået meget stor opmærksomhed på det seneste på grund af alvorlige tilfælde af data-indbrud, hacking, ransomware og gidseltagning af virksomheders it-systemer.

Norton hedder i dag NortonLifeLock og er den tidligere forbrugerdel af Symantec. Virksomheden med hovedsæde i amerikanske Arizona har eksisteret siden 1982, men blev først rigtig kendt, da man i 1990 fusionerede med Peter Norton – et softwarehus med bl.a. pc-værktøjer på programmet.

Den nye fusion med en værdi på otte milliarder dollars vil i praksis ske ved, at Norton køber Avast. Det er et tjekkisk softwarehus og har alene 435 millioner brugere af sine antivirus programmer om måneden.

I en pressemeddelelse fortæller de to virksomheder, at en fælles fremtid vil drage nytte af Avasts store erfaring med antivirus med Nortons speciale i identitetsbeskyttelse.

”Denne aftale er et stort fremskridt for forbrugeres sikkerhed på internet. Den vil hjælpe os begge med at opnå en vision om beskytte og give mennesker et bedre digitalt liv.,” siger Vincent Pilette. Han er topchef for NortonLifeLock,

Det står dog uklart, hvad der vil ske med Nortons og Avasts antivirus programmer i fremtiden – om de bliver lagt sammen eller fortsat skal køre som separate produkter….

 

 

 

…………

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu vil Xiaomi også Hi-Fi