25 megapixels til selvportræt

Google er også en annonce killer

Selvom det umiddelbart kunne se ud, som om Google accepterer alle reklamer til sine Google Ads søgninger, er det ingenlunde tilfældet.

Faktisk har Google ”dræbt” over 3,2 milliarder ”bad ads” i det forløbne år. Det er 88 pct. flere end året før og svarer til, at Google slettede 100 reklamer i sekundet i 2017.

Bad Ads er Googles fælles-betegnelse for alle reklamer, der overtræder online gigantens forretnings-principper. Det kan være lige fra annoncer med politisk ulovligt indhold til phishing reklamer, malware og scam, hvor annoncøren prøver at trække penge ud af læserne, uden at de opdager det.

Ifølge Google kan de fleste reklamer stoppes, inden de gør skade og snyder folk. Alle annoncer løber igennem avancerede filtre med kunstig intelligens, inden de bliver givet fri til publicering på internet.

Google holder stærkere øje med indholdet af websider og annoncer end nogensinde før.

Google fjernede samtidig 320.000 udgivere fra sit reklame netværk, fordi de overtrådte reglerne. Desuden sortlistede Google 90.000 websites og 700.000 mobile apps.

Blandt de stoppede reklamer forsøgte 79 millioner at sende netbrugerne videre til websider med malware og virus. 66 millioner indeholdt ”trick-to-click” funktioner, og 48 millioner ville lokke besøgende til at installere uønsket software.

Beskyldningerne om russisk indblanding i den seneste præsident valgkamp i USA har opskræmt alle de store amerikanske internet-virksomheder. Ligesom Facebook og Twitter har Google derfor indført en strammere kontrol med reklamers indhold.

Det har bl.a. resulteret i, at Google hver måned fjernede to millioner websider i 2017. Siderne overtrådte Googles skærpede regler for politiske budskaber.

Google sletter millioner af online reklamer, hvor brugere ulovligt bliver lokket til at købe på falske websider.

Googles nye filter-teknologi gør det ikke kun muligt at fjerne hele websider og reklamer fra nettet – ofte før de overhovedet når at blive vist online. Google kan også slette enkelt-sider på alle størrelser websites, hvis de overtræder reglerne. Også, når det gælder indtjening via kontroversielt eller upassende indhold.

Google fastholder, at annoncører og webside-udgivere skal ”respektere brugernes oplevelse højere end reklamerne selv”. Således blokerede Google sidste år for 650 websider, der udsendte fake news med reklamer ved siden af for at få indholdet til at se mere seriøs ud.

12.000 sider blev fjernet, fordi de kopierede indhold direkte fra andre websites, mens 7.000 Google AdWords konti blev lukket for at foretage ”tabloid cloaking”. Det er, når man publicerer nyheds-relaterede overskrifter, men flytter læserne til helt andre sider med tvivlsomt indhold, når de klikker på overskriften.

Googles jurister har haft meget travlt i 2017. De indførte nemlig 28 nye sæt regler for annoncører og 20 nye for udgivere af online indhold. I år har Google allerede opdateret og strammet adskillige regler, der især omfatter spekulative finans produkter som krypto-valuta a la Bitcoin, udenlandske vekselbørser og ”contracts for difference” (CFD’er). Det samme har Facebook gjort for nylig.

Google understreger, at man vil forstærke sin kamp mod online ulovligheder yderligere i de kommende måneder og år.

Google er en af verdens største virksomheder i omsætning, der næsten udelukkende kommer fra reklame-indtægter. Hvis netbrugerne begynder at forbinde Googles annonce-netværk med bedragerier, scam, spam og malware, vil det automatisk være en mistillids-erklæring på Google som helhed.

Google udbetalte sidste år 77,8 milliarder kroner (12,6 mia. USD) til sine kunder i ad-netværket.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

25 megapixels til selvportræt