Disse mobiler købte vi maj

Dansk iPhone cover kæmper mod CO₂

(Foto: PanzerGlass)

Når folk taler om ekstra hårdføre glas til mobiltelefoner og tablets, tænker de fleste straks på Cornings Gorilla Glass. Den glastype sidder nemlig på mange forskellige smartphone modeller.

I skyggen af keramik-giganten Corning har en dansk start-up vokset sig pænt stor og international, siden den blev stiftet i 2013.

Der er tale om PanzerGlass i Hinnerup ved Aarhus, der i dag har 80 medarbejdere i 63 lande. De markedsfører og sælger de eksklusive danske skærm-beskyttelser til mobiltelefoner, tablets, laptops og smartwatches.

Nu vil PanzerGlass gerne vise, at man har en grøn åre og samvittighed. Derfor har virksomheden allieret sig med kunstneren Mikael B.

Sammen har de udviklet en limiteret Artist Edition Clearcase, der ikke kun der flot ud og beskytter den iPhone, den er svøbt omkring. For hvert solgt eksemplar sørger PanzerGlass for, at der plantes et træ. Formålet er at nedbringe mængden af CO₂ i atmosfæren.

Her er den danske kunstner Mikael B’s væg-maleri, der danner forbillede for det nye iPhone cover. (Foto: PanzerGlass)

Skoven, det foregår i, er ikke hvilken som helst. Det er et globalt skov-projekt, der er opkaldt efter den verdensberømte natur-fortæller og tv-stjerne Sir David Attenborough.

Den danske kunstner Mikael B bor i Los Angeles, hvorfra han bl.a. opererer som non-profit organisationen The Perfect World Foundation.

Den har forpligtet til at plante en million træer i projektet Attenborough Forest. Indtil videre er 200.000 nye træer kommet i jorden, og yderligere 100.000 ventes plantet i år.

Mikael B har malet et stort vægmaleri, der danner grundlaget på designet af det nye Limited Artist Edition ClearCase fra PanzerGlass.

Udover PanzerGlass’s karakteristiske beskyttelse kommer den nye Limited Artist Edition ClearCase blandt andet også med en antibakteriel coating.

Den flotte og miljø-rigtige Limited Artist Edition ClearCase til iPhone koster 260 kroner og kan købes via PanzerGlass’ hjemmeside….

(Foto: PanzerGlass)

 

www.panzerglass.dk

https://www.theperfectworld.com/

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse mobiler købte vi maj