Så lille kan en oplader blive

Galaxy giver power til færre penge

Galaxy S7 FE,.(Foto: Samsung)

Ligesom det er tilfældet inden Galaxy mobiltelefoner, er Samsung begyndt at lave skrabede versioner af sine Android baserede tablets. De hedder så enten Lite eller FE – Fan Edition – som efternavn.

I dag har Samsung så præsenteret hele to ”lette” udgaver  den ene en FE udgave af sin kraftige Galaxy Tab S7+ tablet – den anden en Lite af den i forvejen ret billige Tab A7.

FE modellen er den, der kommer tættest på i størrelse og præstationer, mens A7 Lite udgaven er noget mindre og ambitiøs.

FE kommer faktisk med samme størrelse skærm – 12,4 tommer – som topmodellen. Processoren er svagere, kamera udvalget skåret ned og hukommelsen mindre.

12,4 tommers skærm og 6G til 5.200 kroner lyder ikke så tosset. (Foto: Samsung)

Displayet er heller ikke lige så hurtigt – 60 mod 120 Hz – men udseende og fremtoning er stort set identisk. Bare til færre kroner.

TFT-skærmen kan vise 2.560 gange 1.600 punkter ligesom storebror. Man får Samsungs S Pen med i prisen, hvilket er flot.

Som ekstra-udstyr fås et Book Cover tastatur med – godt, når man skriver meget. FE modellen kan desuden indgå i Samsungs DeX teknologi, der forvandler en smartphone eller tablet til et pc-lignende system.

Processoren ombord er Qualcomms Snapdragon 750G, der kan arbejde med 5G. Den har knap så meget råstyrke som Snapdragon 865, men vil være rigeligt hurtig til 90 procent af brugerne.

FE modellen kan næsten det samme som topmodellen Galaxy Tab S7+, men er meget billigere. (Foto: Samsung)

Som standard kommer Galaxy Tab S7 FE med enten 4 GB RAM og 64 GB lager eller 6 og 128 GB, Begge kan udvides med MicroSD kort til maksimalt 1 TB hukommelse. Det må være alt rigeligt for de allerfleste.

Til gengæld kan man godt blive en smule skuffet over kameraerne. Der er en en enkelt billedskyder på ryggen med 8 MP sensor og en 5 MP til selfies på fronten. Men OK – et eller andet sted må Samsung spare for at holde prisen nede.

Det indbyggede batteri er på godt 10.000 mAh og kan oplades hurtigt med 45 watt. Det kræver dog, at man køber en separat oplader. Den medfølgende leverer kun 15 watt.

Galaxy Tab S7 FE er klar i danske butikker fra slutningen af juni i farverne Mystic Black og Mystic Pink. Priserne begynder ved 5.199 kroner. Til sammenligning koster storebror S7+ med 5G knap 8.500 kroner.

Samsung Gaæaxy A7 Lite. (Foto: Samsung)

A7 Lite – mindre og billig

Med sin skærm på 8,7 tommer og mere gennemsnitlige tekniske data henvender den nye Galaxy A7 Lite sig til folk, der har deres tablet med overalt og kun bruger de mest almindelige features. For eksempel vil den være glimrende til rejser.

LCD-skærmen har en beskeden opløsning på 1.340 gange 800 punkter. OK til at vise video I HD-kvalitet. Front kameraet på 2 megapixel passer i samme klasse.

Motoren ombord er en MediaTek Helio P22T med mellemklasse ydelse. Den har 3 GB RAM og 32 eller 64 GB lager at gøre godt med – og den kan heldigvis udvides efter behov.

Batteriet er på 5.100 mAh med mulighed for at blive opladet hurtigt. Desuden er der Dolby Atmos og valget mellem farverne grå og sølv.

Samsung Galaxy Tab A7 Lite fås fra ultimo juni i både en version med Wi-Fi og med 4G – ikke 5G i denne klasse. Priserne begynder ved 1.350 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så lille kan en oplader blive