Venu 2 er til kondi

Technics billigere

(Foto: Technics)

Panasonics Hi-Fi mærke Technics har haft et fint comeback efter mange år i næsten glemsel.

De gode minder gjaldt især Technics’ efterhånden legendariske pladespillere, der roterede på alverdens radiostationer og diskoteker.

Sidste år relancerede Technics sin berømte SL-1200 grammofon. Let at genkende og naturligvis i samme mekaniske kvalitet som for 30 år siden,

Både SL-1200 og den mere audiofile SL-1000R familie er dog ret kostbare. I hvert fald er de ikke noget begyndere, der blot vil afspille et par vinylplader hver dag.

Meget klogt kommer Technics så nu med en skrabet lillebror. SL-100C har samme design, men savner nogle features og er monteret med en ret billig pick-up.

Til gengæld kan Technics holde prisen nogenlunde nede. Den nye SL-100C skal koste 800 britiske pund eller ca. 7.000 kroner, når pladespilleren dukker op til juli.

Motor og chassis I SL-100C er grundlæggende de samme som i de dyrere Technics modeller. Det lover godt for, at man kan have sin pladespiller roterende i mange år.

(Foto: Technics)

Det samme gælder kabinettet i metal med affjedringen, der er identisk med den fra SL-1200 modellerne. Pladetallerkenen er i to lag med gummi på undersiden for at forhindre resonanser.

Den nye ”lillebror” er til hjemmebrug. Den kommer således uden de “scratching” og ”cueing” faciliteter, som discjockeys og radioværter bruger.

SL-100C kommer også uden indbygget phono-forforstærker. Man skal derfor sikre sig, at husets Hi-Fi forstærker eller receiver har sådan en indbygget.

Nymodens ting som Wi-Fi eller Bluetooth mangler også. Technics nyheden er en klassisk pladespiller eller grammofon, om man vil.

Som standard sidder der en Audio-Technica VM95C mellemklasse pick-up på SL-100C. Den er sikkert ok for mange.

Men når vi nu bevæger os i de lidt højere audiofile luftlag, kan man heldigvis selv udskifte nålen til noget bedre som f.eks. fra danske Ortofon.

Som noget nyt har Technics i øvrigt indbygget en auto-stop funktion. Den sørger for at løfte den s-formede tonearm, når pladen er færdig. Det skåner pickup nålen….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Venu 2 er til kondi