TikTok på dit Samsung tv

Facebook vil udrydde fake om Corona

(Foto: Kaboompics / Unsplash)

Facebook indrømmer nu, at det sociale medie nok ikke har været konsekvent og effektiv nok til at stoppe falske nyheder om Corona virus pandemien.

Facebook indfører derfor strammere regler for historier om den farlige virus:

Fremover advarer det sociale medie tydeligt sine brugere, hvis de har liket, delt eller kommenteret et indlæg, som er blevet fjernet på grund af ”mulig skadelig information om COVID-19.”

Indtil nu har Facebook sendt små notifikationer i brugeres nyhedsstrøm, når mediet opdagede, at de pågældende havde været i online kontakt med Corona mis-information.

Facebook sprogbrug i disse notifikationer var imidlertid så vag og diplomatisk, at de ofte blev ignoreret.

De gamle beskeder advarede f.eks. ikke brugerne om, at de havde været udsat for fake news om Corona, I stedet foreslog teksten kun, at man besøgte verdens-sundheds-organisationen WHO’s hjemmeside.

Her er den gamle Facebook advarsel om Corona misinformation. (Foto: Facebook)

Den nye opstrammede advarsel sender Facebook brugeren til en ”landing page”, hvor de får vist et billede af det omstridte indlæg samt en beskrivelse af, om man har liket, delt eller kommenteret på det. Desuden fortæller Facebook, hvorfor posten er blevet slettet.

Mærkelig nok bruger Facebook ikke anledningen til at hjælpe de pågældende brugere videre til Corona information, der er korrekt og troværdig. Den skal brugerne selv søge efter manuelt.

Facebooks nye advarsel ser også ud til at dukke op udelukkende på indlæg, hvis indhold har været så groft misvisende, at indlæggene blev slettet.

Den slags poster udgør kun en meget lille del af de indlæg med udokumenterede påstande om Corona, som flyver rundt på verdens største sociale medie.

Endelig kan man med rette mene, at Facebook er sent ud med sin stramning. Corona har været almindelig kendt siden februar.

Facebook reklamerer med, at det sociale medie har slettet over 12 millioner indlæg med skadeligt indhold om Corona virusset.

Der bliver nok brug for mange flere sletninger og advarsler nu, hvor Corona vaccinen bliver rullet ud verden over….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TikTok på dit Samsung tv