En kugle i din hånd

Flot lyd fra “håndtasken”

Foto: B&O)

Da de første trådløse Beolit højttalere kom på markedet for nogle år siden, var der mange ældre Bang & Olufsen brugere, som fik et ”flash-back”.

Både i navn og udseende blev de nemlig mindet om B&O’s legendariske Beolit transistor-radioer fra 1970’erne. Dengang skabt af den berømte danske designer Jacob Jensen.

Nu om dage spiller Beolit stadig musik, men den har ikke en FM-radio indbygget eller en lang teleskop antenne strittende ud fra toppen.

Det ikoniske navn bibeholder Bang & Olufsen i den nye Beolit 20 højttaler, der er blevet kraftigt forbedret lyd og indbygget trådløs oplader til f.eks. en smartphone, øretelefoner eller et smartwatch.

Foto: B&O)

Desuden har Beolit 20 fået øget sin spilletid markant. Nu kan højttaleren køre 37 timer på en batteri opladning ved lav lydstyrke. Drejer man op, er det otte timer.

I designet er det originale hulmønster fra den første Beolit højttaler, der var tegnet af Cecilie Manz, gentænkt i en moderne version.

Hullernes gentagne og vinklede linier på siderne og de spiralformede mønstre i hjørnerne giver ikke kun et karakteristisk look. De forbedrer også de akustiske egenskaber og lader 45 procent af luften trænge igennem.

Beolit 20 ligner stadig en buttet transistorradio eller en make-up kuffert:

Beolit 20 har en smart trådløs oplader i toppen. Så kan man f.eks. give sin mobiltelefon ny energi, mens den streamer musik til højttaleren nedenunder. (Foto: B&O)

Designet giver gode arbejds-betingelser for en 5,5 tommers basenhed og tre mellemtone/diskanter på 1,5 tommer.

Beolit 20 er rundstrålende, men for at få bedre stereolyd kan man parre af højttalerne trådløst. Man kan også bruge en af 20’erens forgængere – Beolit 17.

Den nye højttaler  kan købes fra i dag hos udvalgte B&O forhandlere eller på www.bang-olufsen.com . Beolit 20 fås i Grey Mist og Black Anthracite. Prisen er 3.750 kroner…..

www.bang-olufsen.com

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kugle i din hånd