Nul 007 i 2020

Kunne Apple mon lave god kaffe?

(Foto: Stuck Design)

Apple har ikke kun præget vores verden med nye teknologiske ideer. Først Macintosh, senere iTunes, iPad og iPhone.

Apple har også stået i spidsen for design og udseende. I de første mange år med geniale Jonni Ive i spidsen og nu med andre dygtige designere med blyant og tegne-program.

Apple udvider hele siden sit repertoire. Æble-logoet må gerne stå på mange flere apparater i vores husholdninger og på kontorerne.

Det næste kunne have været en kaffemaskine, som Apple udviklede i samarbejde med kaffe-giganten Nestlé. Den kunne passende hedder Morning Machine og se ud som på disse billeder.

Folkene bag Morning Machine – Stuck Design – har nemlig skabt en en kaffemaskine, der går flere skridt foran de mokka-bryggere, vi i dag kender fra Nespresso, Melitta, Siemens, deLonghi, Moccamaster osv.

(Foto: Stuck Design)

Nyheden er totalt digitalt styret. Man kan betjene den via sin iPhone, give den mundtlige beskeder med Siri, integrere den med husets Wi-Fi og lade kunstig intelligens lave kaffen helt præcist, som ejeren ønsker det.

Selvom Morning Machine kan bruge helt almindelige Nespresso Original kapsler, vil den indbyggede computer via diverse sensorer analysere helt nøjagtigt, hvilke kaffebønner man har hældt ombord.

Den vil så indstille vandtemperatur, bryggetid og kaffemængde optimalt efter hver kaffesort.

Maskinen kender tusinder af profiler på kaffe, og naturligvis kan man også lægge sin egen ind. Folk kan jo have mærkelige præferencer for, hvordan de helst vil have deres sorte drik serveret.

Stuck Design har indrettet Morning Machine, så den kan arbejde med både varme og kolde drikke, kaffe og te. Nyheden fungerer desuden med éngangs te- og kaffeposer.

Morning Machine kan sågar føle, om koppen er fyldt eller ved at løbe over. Så stopper bryggeren, så kaffe-serveringen altid er helt perfekt.

Ikke noget med at skulle tørre op efter en oversvømmelse på kaffemaskinen, fordi man har stillet en for lille kop ind til en for stor portion ”black joe”.

Stuck Design har samtidig sørget for at åbne en hel online markedsplads for sin Morning Machine. Man behøver nemlig ikke at være afhængig af dyre kapsler fra Nespresso.

Designerne har lavet aftale med dygtige kafferistere i f.eks. Storbritannien, Australien, Asien og flere EU-lande, så de tilbyder deres bedste produkter til Morning Machine.

Det bliver dog uden Apples involvering, selvom det havde været oplagt. Stuck Design klarer sig selv og med hjælper fra Crowd Funding finansiering på iværksætter portalen Kickstarter,

Her kan interesserede kaffe-elskere forudbestille et eksemplar til sig selv formedelst 334 dollars, 284euro eller ca. 2.150 kroner. Levering vil ske i december. Måske en julegave-idé….

(Foto: Stuck Design)

(Foto: Stuck Design)

(Foto: Stuck Design)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nul 007 i 2020