Nu kan I gå med Apple maske

Dansk tilbage på YouTube

(Foto: Pixabay)

Det vakte opsigt for et par måneder siden, da verdens største formidler af musik-videoer – Google-ejede YouTube – pludselig lukkede for, at al dansk musik blev udelukket fra den populære tjeneste

Forklaringen var en strandet aftale om afregning af kunstnerne, når deres sange, tekster og produktioner blev spillet eller streamet på YouTube.

YouTube ville kun betale en tredjedel af det hidtidige beløb, hvilket de danske musikeres rettigheds-organisation Koda ikke ville acceptere.

Resultatet blev, at dansk musik forsvandt fra YouTube den 1. august, Den er nu heldigvis tilbage fra i dag den 1. oktober.

Det sker sammen med musik fra Norge, Finland og Island. De tre lande forhandler nemlig rettighederne sammen gennem den nordiske Polaris organisation.

Skandinaviens største musikmarked Sverige spiller sin egen melodi og har en egen aftale med YouTube. Den har ikke været berørt af udelukkelsen i de seneste to måneder.

Hos Koda er man glade for, at dansk musik vender tilbage til YouTube fra i dag:

”Der er ingen tvivl om, at de seneste to måneders take-down har været til stor frustration for dansk musik. Både for musikerne, der i forvejen er hårdt pressede af Corona, fordi de ikke kan komme ud at spille. Og for mange tusinde musik-elskere, der har måttet undvære dansk musik på en af de vigtigste distributions-kanaler,” siger direktør Gorm Arildsen fra Koda.

Den nye aftale med YouTube er mere omfattende end den gamle. Desuden bliver den samlede brug af dansk Koda-licenseret musik på YouTube fremover styret for hele Europa, Mellemamerika, Afrika og og dele af Asien.

Koda indrømmer, at organisationen har været gennem svære forhandlinger med YouTube i de seneste par måneder.

Der har været stort pres på begge partner, og den opnåede aftale, skal være den bedst mulige under de givne forhandlings-rammer….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kan I gå med Apple maske