Waoo satser stærkt på WiFi 6

Er du til Apple eller Android?

(Foto: Neil Soni / Unsplash)

Gennem årene har rivaliseringen mellem Apples iPhones og Android telefonerne med Googles styresystem udviklet sig til at blive en slags religions-krig.

Enten er man til det ene eller til det andet. Man kan ikke være to ting på én gang.

Sådan var det også engang, da Apple og Microsoft delte pc-verdenen op i to. Den heftige diskussion om Mac eller Windows er dog dæmpet meget i de senere år.

På globalt plan er der ingen tvivl. Her kører over 85 procent af smartphones med Android. Apple må nøjes med under 15 procent.

Ude i de enkelte lande ser fordelingen nogle steder helt anderledes. I Danmark er den næsten fifty-fifty, fordi Apple alene sælger mellem 40 og 50 procent af alle nye telefoner. Vi er altså et rigtigt æble-land.

Android er klart størst i verden, men er lillebror i forhold til iPhones i lande som USA og Japan. (Foto: Jonathan Sautter / Pixabay)

Hos vores sydlige nabo Tyskland sidder Android på over 65 procent. Kun hver tredje tysker foretrækker en iPhone.

I Kina har Apple opnået en markedsandel på 20 procent, hvilket i sig selv er imponerende. Dels er iPhones meget dyrere end lokalt byggede Android telefoner. Dels er Kina den største fabrikant af ikke-iPhones.

Apples komfortable business i Kina risikerer imidlertid at blive lukket med ét hug. Det sker, hvis Det Hvide Hus ikke kun bandlyser TikTok, som flere amerikanske koncerner er  interesserede i at købe – nemlig Microsoft, Twitter, Oracle og supermarkeds-giganten Walmart.

Skulle USA også lukke Kinas store sociale medie WeChat ude, vil regeringen i Beijing stoppe alt salg af Apple produkter på det kinesiske marked.

Den sorteste plet på jorden for Apple er  Indien. I det kæmpestore land med over 1,3 milliarder mennesker er kun tre procent af mobilerne en Apple.

Apple vil nu forbedre sit image hos inderne ved at åbne egne Stores i storbyerne. Desuden har Apple flyttet noget af sin produktion til Indien.

På den måde kan Apple spare mange penge på den indiske importtold, der gør de i forvejen dyre iPhones meget kostbare for den lokale befolkning at købe.

(Infografik: Statistsa.com)

Android har generelt sine stærkeste markeder i den tredje verden. Det skyldes, at man købe simple Android smartphones til små penge.

De virker, men har slet ikke de features og faciliteter, som danskere forventer af deres nye mobiltelefon.

iPhone er kun ganske lille i Afrika, Latinamerika og i den sydøstlige del af Asien. Meget bedre går det i lande som Brasilien eller Kina, hvor markedsandelen er vokset til mellem 10 og 20 procent.

Apples stærkeste markeder er hjemmebanen i USA og Japan. Her er seks af 10 købte mobiler en iPhone….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Waoo satser stærkt på WiFi 6