Han står med 2 terabytes i hånden

Hvor sunde er sociale medier?

(Foto: Markus Distelrath / Pixabay)

Når man er verdens største med over 2,6 milliarder brugere, er man også den, som må tage de fleste klø på vegne af hele branchen af sociale medier.

Sådan må Facebook føle det, når den hurtigt voksende online aktivist-gruppe Avaaz angriber mængden af sundheds-relateret fejl-information i sociale medier.

Avaaz hævder, at Facebook gør alt for lidt for at holde sine brugere sunde og raske. Det gælder specielt nu, hvor Corona pandemien raser over det meste af kloden.

Samtidig kan konspirations-teorier, anti-vaccine grupper og falske sundheds-kure formere sig uhæmmet på Facebook, skriver aktivist gruppen i en ny rapport.

Avaaz har således fundet vildledende sundheds-informationer 3,8 milliarder gange på Facebook idet seneste år.

(Infografik: Statista)

Her har analytikerne fokuseret på 82 websider, der er kendt for at sprede usande og vildledende historier om sundhed og helbred,

De pågældende Facebook profiler blev slået op 460 millioner gange alene i april 2020. Altså midt i Corona pandemien.

Facebook har svaret, at også Avaaz’ rapport er vildledende, fordi den ikke respekterer og tager hensyn til skridt, det sociale medie har taget mod udbredelsen af ”fake news.” Det sker bl.a. ved hjælp af kunstig intelligens.

Ifølge Avaaz er de pågældende 82 websider kun toppen af isbjerget. Selve bjerget bliver forstærker af Facebook sider, grupper og individuelle brugere, der mere eller mindre bevidst deler de falske informationer.

Hvor alvorlig situationen er, kan illustreres med det faktum, at de 10 sider, som spreder flest falsk helbreds-oplysninger havde fire gange som mange ”views” som hjemmesiderne fra de 10 førende sundheds-organisationer i det seneste år.

(Foto: Avaaz)

Blandt de ti ”gode” addresser var FN’s World Health Organization (WHO), EU’s Center for Disease Prevention and Control samt førende institutioner i England, USA, Tyskland, Frankrig og Italien.

Infografikken i denne artikel fremhæver trenden af mere og mere sundheds-relateret mis-information om Corona virusset mellem januar og maj i år.

Indhold fra de 10 mest vildledende websites blev set alene 124 millioner gange i marts. De officielle online kanaler kun 55 millioner views.

Da panikken omkring Corona nåede sit højdepunkt i april, havde de 10 mest løgn-agtige sider 296 millioner hits. De ”godes” hjemmesider derimod kun 71 millioner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Han står med 2 terabytes i hånden