Lad solen sørge for strøm til mobilen

Har du et godt nummer?

(Foto: Tookapic / Pixabay)

Det er en velkendt sag, at de fleste forsøger at gafle sig til et telefon nummer, der er nemt at huske og måske indeholder deres fødselsdato eller husnummer, når de bestiller et nyt abonnement hos teleselskabet.

I Danmark er jagten måske ikke så intens mere, fordi de lette numre for længst er taget, og man uden problemer kan flytte sit gamle nummer fra teleselskab til teleselskab.

Vi har heller ikke samme tradition for at betale ekstra for de bedste numre, sådan som vi fra tid til anden hører fra udlandet.

En ny rekord blev sat i Kina i den forløbne weekend. Her betalte en overtroisk kineser 300.000 US dollars eller godt 1,9 millioner kroner for at sikre sig et helt specielt nummer til sin mobiltelefon.

Det skete ved en online auktion, hvor over 5.000 bud indkom i løbet af lørdag og søndag. Hver tilbudsgiver måtte betaler omregnet 400 kroner for at få lov til at deltage i auktionen.

(Foto: Ronile / Pixabay)

Hele kapløbet drejede sig om et mobiltelefon nummer, der sluttede med fem otte-taller, hvilket gør ejeren til et meget lykkeligt menneske ifølge kinesisk astrologi og nummerologi.

Når det kinesiske ord for otte bliver udtalt i Kinas officielle Mandarin sprog, lyder det næsten identisk med udtrykket for rigdom.

I kinesisk kultur er man derfor særlig heldig, hvis man kan forbinde sit liv og arbejde med en masse otte-taller.

Det blev bl.a. understreget, da Beijing og Kina var vært for OL i 2008. Da begyndte åbnings-ceremonien klokken otte minutter over otte på den ottende august, der er årets ottende måned.

Til gengæld skal man holde sig langt væk fra cifre, der indeholder mange firetaller i. Det ligger nemlig tæt på ordet ”død” i Mandarin. Derfor vil man sjældent se kinesere med telefonnumre eller husnumre, der rummer tallet 4.

Vinderen af online auktionen har nu ti dage til at betale de knap to millioner for sit nye telefon nummer med de fem otte-taller i enden….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad solen sørge for strøm til mobilen