HTC’s nye topmobil hedder U20

Nu får Vespa fransk stil

Hvis der er noget, som er meget typisk italiensk, må det være Vespa scooteren. Sammen med pasta, pizza, Chianti vin, espresso kaffe, Fiat 500, Ferrari, Juventus på fodboldbanen og serenader sunget af en tenor er Vespa bare synonymet på støvlelandet.

Et luksus-mærke har Vespa dog aldrig været, selvom scooterne ikke er specielt billige på det danske marked. Men luksus – det er det franske mode-brand Christian Dior – bare Dior nu om dage.

Derfor er det vel direkte oplagt, at Vespa og Dior nu er gået sammen for at gøre scooteren trendy igen. Faktisk ligefrem moderigtig, så den kan luftes på både Champ d’Elysee, strand-boulevarden i Cannes eller ved cafeerne i København og Aarhus.

Grundlaget for det nye Vespa/Dior samarbejde er ikke italienernes nyeste el-scooter. Det er klassikeren Vespa 946, der har kørt de italienske veje tynde siden 2012. Den har sine rødder helt tilbage til 1946, hvor både Vespa og Dior blev skabt.

(Foto: Piaggio)

Vespa lægger mekanik motor og scooter til. Dior tilføjer så en masse accessoires, som det så flot hedder på fransk.

Betræk på saddel og styrehåndtag, specielle tasker og styrthjelm kommer fra Dior og gør pludselig Vespa til et luksus-mærke. Mønstret, der bruges er, Diors Oblique. Det stammer fra 1965 og er designet af Marc Bohan.

Ifølge motor-fabrikante Piaggio, der ejer Vespa, vil denne særlige Dior variant komme på market i et begrænset antal fra foråret 2021. De vil blive solgt online, via Dior butikker verden over samt udvalgte Piaggio Motoplex forretninger.

De to samarbejds-partnere vil ikke afsløre, hvad den særlige Vespa 946 Christian Dior scooter skal koste. Den bliver helt sikkert dyrere end normale Vespa’er….

(Indledningsfoto til artiklen: Piaggio)

(Foto: Piaggio)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HTC’s nye topmobil hedder U20