Øretelefon kan skræddersy sin lyd

PlayStation 5 lancering udsat (opd)

(Opdateret) På torsdag skulle det omsider have været så vidt. Sony havde udset sig den 4. juni som ”Store PlayStation Dag”. Natten til tirsdag er den officielle premiere for PlayStation 5 (PS5) blevet udsat på ubestemt. Årsagen er de voldsomme race-uroligheder i USA.

Ifølge Sony er det ikke det rigtige tidspunkt at fejre en glædelig begivenhed som PS5. Sony ønsker ikke at fjerne verdens opmærksomhed fra de problemer, amerikanerne slås med. Der er vigtigere stemmer at lytte til end Sonys lige nu

Meget kunne ellers tyde på, at Sony ville tage et stort skridt med sin nye PlayStation 5 (PS5). Først og fremmest skal den være 100 gange rappere end den nuværende PS4.

Desuden skal PS5 bringe 3D lyd og en fantastisk hurtig SSD harddisk på 825 GB. Den skal således kunne flytte data fra disken med imponerende 8 GB i sekundet. Glem ventetiden med at loade spillet ind. Det er på skærmen i brøkdele af et sekund.

Hvordan PS5 kommer til at se ud, er ikke lækket forud for præsentationen på torsdag. Det kunne være som her på billedet. (Foto: Weibo)

Til gengæld ser det ikke ud til, at nye spil udviklet til PS5 kan bruges på ældre Sony konsoller. Heller ikke, at titler fra PS4 kan spilles på den nye PS5. Det er prisen for at få en konsol med den nyeste teknologi ombord.

Processor og grafikchip har Sony hentet hos amerikanske AMD. Motoren er en AMD Ryzen Z2 på 64 bit og op til 3,5 GHz i clock-frekvens, der assisteres af 16 GB RAM. Grafikken laves af en AMD Radeon RDNA-2, som kan levere i 10,3 TFlops i ydelse.

Mens vi ved en masse om Sonys nye spilcontroller DualSense og, hvad der gemmer sig inde i maven på den nye PS5, er det indtil videre lykkedes for Sony at holde konsollens udseende hemmeligt.

Sonys nye spil-controller hedder DualSense og er helt anderledes designet end på PS4. Snarere ligner DualSense noget, der kommer fra Microsofts konkurrerende Xbox konsol. Controlleren indeholder bl.a. en hel håndfuld mikrofoner, som man kan bruge til at chatte med andre, man spiller imod via internet. (Foto: Sony)

Prisen er heller ikke lækket. Det nærmeste er en udtalelse, som chefen for Sony Interactive Interaktive gav til fagmediet Gamesindustry.biz lige før pinse.

Han sagde, at ”PS5 ikke nødvendigvis bliver den billigste konsol på markedet”. Det lyder som noget i nærheden af 500 US dollars eller 3.500 kroner i Danmark

(Indledningsfoto til artiklen: Sony)

PS5 bliver så avanceret, at den nye konsol ikke er kompatibel med ældre PlayStation spil. (Foto: Sony)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øretelefon kan skræddersy sin lyd