Facebook har problemer med COVID-19
Facebook har altid haft vanskeligt ved at styre indholdet i sine mange brugeres opslag i det sociale medie med over 2,6 milliarder brugere verden over.
I langt de fleste tilfælde er der ingen problemer, men ind imellem dukker der grimme eksempler op på hade-tale, personlig mobning, religiøs fanatisme, politisk propaganda racisme og decideret løgn-agtige informationer.
Problemerne er ikke blevet mindre i de senere måneder, hvor Corona pandemien har raset. Folk er sendt hjem fra arbejde og har meget mere tid at bruge online. Det mærker Facebook ikke kun i en kraftigt stigende aktivitet, men desværre også i antallet af brodne kar.
Tilsyneladende er annoncer for mundbind, håndsprit, vidunder medicin mod Corona gået helt amok på Facebook. Det samme er aggressive indlæg med sammensværgelses-teorier omkring, hvor virussen mon kunne stamme fra. Er den i virkeligheden ikke bare et nyt biologisk krigsvåben fra kinesisk side?
Facebooks online censorer har mere travlt end nogensinde. De har taget kunstig intelligens i anvendelse til at finde mistænkelige indlæg og arbejder sammen med over 60 eksterne konsulent-firmaer, der fungerer som ”fakta-tjekkere.”
I første omgang er alle reklamer med Corona tilbud blevet forbudt. Dem er der da også kommet synligt færre af, men de er der stadig.
Snedige Facebook-eksperter kender bagveje og side-indgange til skærmen. Helt lukke taf er nok umuligt. Selv med en computers kunstige intelligens som vagthund.
Facebook arbejder i øjeblikket med systemer, der kan opdage næsten-identiske billeder og indlæg. Det menneskelige øje kan se og læse forskel, men computere kan ikke. Den slags billeder optræder ofte i indlæg, der formidler bevidst mis-information.
I praksis skal Facebooks kunstige intelligens finde mistænkelige indlæg og reklamer. De bliver så sendt videre til det sociale medies menneskelige moderatorer. Facebooks pæne betegnelse for censorer. De så enten sætter advarselses-labels på indlæggene eller sletter dem helt.
Kunstig intelligens (AI) har ofte den evne, at systemerne kan lære af deres erfaringer. Maskin-læring kaldes denne proces. Facebook håber, at den evne kan accellereres yderligere med ny teknologi, således at computer-censorerne vil være meget dygtigere om et stykke tid.
For at fremme denne udvikling har Facebook udskrevet en konkurrence. Her kan dygtige AI-programmører og udviklere kan tjene op til 100.000 dollars, hvis de kan bygge systemer, der er dygtige til at fange og udpege mistænkelige indlæg i det sociale medie….
(Indledningsfoto til artiklen: Gerd Altmann / Pixabay)
Ingen kommentarer endnu