Nye søge-ikoner på Google

Her kan du føle VR med hele kroppen

Det er ikke altid særlig elegant at se folk gå rundt med Virtual Reality briller på. De er store og klodsede, og i hvert fald indtil bærerne har vænnet sig til dem, suser de rundt som halvblinde.

En meget bedre oplevelse får folk, hvis de sætter sig i denne Virtual Reality stor, lover fabrikanten Feel Three. Stolen, der har udseende som en halvkugle, skan kunne formidle fornemmelsen af at befinde sig i en anden verden ret så overbevisende.

Feel Three nyheden, der fungerer som en slags simulator – f.eks. af kampfly – rummer tre omni-direktionelle hjul og tre store elmotorer, der kan dreje stolen 360 grader. Samtidig kan den simulere drejninger og rulninger på 90 grader.

(Foto: Feel Three)

Via stolens styregreb kan man indstille hvert spils hastighed og intensitet – og f.eks. begrænse rotationen, så brugeren ikke bliver svimmel. Stolen er også modul-opbygget, så den på et øjeblik kan forvandles fra et pilotsæde til en racerbil eller en offroader, der kører igennem en savanne med vilde dyr.

Endelig er Feel Three stolen udstyret med transducere, der får brugeren til at føle hver eneste bump, geværkugle eller slag, som om det skete i virkeligheden. Slå knock out kan simulatoren dog ikke, men tæt på.

Feel Three Virtual Reality Motion Simulator var en succes på iværksætter portalerne Indiegogo og Kickstarter, hvor den hentede langt flere penge via crowd funding, end der blev bedt om. Lige nu har Feel Free sat stolen i produktion.

Interesserede kan fortsat forudbestille et eksemplar til sig selv formedelst 2.499 britiske pund. Det er ca. 22.000 danske kroner.

Med i prisen følger selve stolen inclusive flere adaptere, styregreb, transducere, surround sound forstærker, et fire-punkts sikkerhedsbælte og selve basen, der indeholder computer, strømforsyning, hjul og motorer.

Til gengæld skal man købe Virtual Reality briller separat. Det samme gælder den pc, som spillet skal afvikles til. Hvem siger, at store oplevelser er billige….

(Indledningsfoto til artiklen: Feel Three)

Her kommer man til at opleve Virtual Realty med hele kroppen. (Foto: Feel Three)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye søge-ikoner på Google