Bærbart monster for kreative

Nu bliver Netflix smartere at se

En af fordelene ved Netflix er, at tv-systemet kan lære, hvilke shows og film hver enkelt bruger bedst kan lide. Det kan Netflix, fordi computeren, der sender de streamede udsendelser til abonnenterne, holder øje med, hvad de ser.

Efter en periode kan Netflix derfor sende prioriterede forslag til nye film og serier, man burde se. Det er fedt, hvis man er ene om at se Netflix, men knap så sjovt når hele familien ser med på samme Netflix abonnement.

Nu vil Netflix gøre det hele nemmere. Flere brugere på samme abonnement kan nemlig få hver deres pinkode. Når de indtaster den, tilpasses de anbefalede programmer sig automatisk til vedkommendes smag.

På den måde undgår man, at andres præferencer blandes med ens egne. Både, når man sidder hjemme i stuen med familien omkring sig – eller når man er på besøg hos andre og bruger deres Netflix abonnement.

(Foto: Netflix)

Dermed også sagt, at den nye personlige pin har noget med adgangskoden til Netflix at gøre. Den ligger ovenpå og er beregnet til dem, der gerne ser Netflix udsendelser, som de andre ikke gider.

Den nye pinkode har samtidig den fordel, at den kan bruges som en slags ”forældre kontrol.” Medmindre ungerne har opsnappet de gamles pinkode, vil de f.eks. ikke kunne få adgang til at se hårde gysere eller voksen-film. Omvendt dukker tegnefilm og børneserier ikke automatisk op på tv’et, når forældre sætter sig foran skærmen, efter at ungerne er lagt i seng.

Den nye Netflix pinkode skulle være aktiv nu. Den findes lettest ved at gå ind på Netflix via en web-browser og klik på pilen nedad i øverste højre hjørne. Tryk på ”Account/Konto” og videre på ”Profile & Parental Control.” Her ligger så alle de nye funktioner med oprettelse af separate profiler med pinkoder osv….

(Indledningsfoto til artiklen: Netflix)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bærbart monster for kreative