Så meget tjener de dygtigste idræts-piger

Varm kaffe giver de bedste billeder

Har I nogensinde tænkt over, at en kaffekop eller et tekrus ville være en oplagt billed-ramme? Vi har den mellem hænderne, når vi giver os lidt tid til afslapning. Den står ofte foran os i timevis – og de fleste føler sig tryg ved den. Koppen giver jo varme og nydelse.

Meget oplagt har amerikanske Fuffee derfor kombineret moderne Bluetooth teknologi, mobiltelefoner og en ny type display i en kaffekop. Den bliver helt social, når man ser billedet af ens familie, venner, kolleger, kæreste eller kæledyr tone frem på siden af kruset.

Fuffees nye Social Coffee Mug udnytter varmen fra koppens flydende indhold til at give strøm til en lille sort/hvid e-ink skærm. Motivet vælger man selv via en mobil app, der tilmed gør det muligt at dele, sende og distribuere et foto til flere andre med samme type Fuffee kaffekrus foran sig.

Med en app på mobilen kan man sende billeder, der vises på siden af ens kaffe- eller trekrus. (Foto: Fuffee)

Smarte cafeer vil på den måde kunne skabe et privat socialt medie blandt sine kunder. Måske vil den også kunne sende reklame-budskaber direkte ud til bordene via koppernes display. Det kunne være kort-tids-tilbud eller besked om, at cafeen lukker inden længe.

Fuffee koppen kan rumme næsten en halv liter væske, så det er ikke sådan en, man tømmer på et øjeblik. Kun varmt indhold kan få displayet på siden til at virke. Kold sodavand eller ice-tea fungerer desværre ikke.

Fuffee søger i øjeblikket finansiering af en storproduktion via iværksætter portalen Indiegogo. Her kan interesserede forudbestille et eksemplar til en intro-pris på 69 US dollars – ca. 470 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Fuffee)

(Foto: Fuffee)

(Foto: Fuffee)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så meget tjener de dygtigste idræts-piger