Selfie-stick til de seriøse

Onde i film må ikke bruge iPhone

Igennem mange år har det været en god forretning for mange mærkevare firmaer at få deres produkter anvendt og vist i populære tv-serier, biograffilm og tv-shows.

Product Placement kaldes fænomenet, der efterhånden har opbygget en hel lille industri af bureauer, der holder øje med nye tv- og film-produktioner og formidler kontakten til firmaer med de ønskede varer.

De betaler naturligvis i dyre domme for at få vist deres produkter med navn og logo, uanset om det er mobiltelefoner, personbiler, skriveborde, tøj, sko, ure, briller, smykker eller mærkevarer i kaffe, øl, vin, spiritus, tobak eller fødevarer.

Apple er selvfølgelig også med på Product Placement vognen. Derfor ser man ofte iPhones og MacBooks optræde på det store lærred eller på tv-skærmen. Men næsten altid på den “gode” side. Apple ønsker nemlig ikke at blive forbundet med skurke og ondskab.

Her ses et eksempel på brugen af en iPhone i Niel Johnsons nye film ”Knives Out”. I forgrunden står skuespilleren Jamie Lee Curtis med mobilen i sin hånd. (Foto: Vanity Fair / YouTube)

Denne lidt halv-hemmelige kendsgerning kom frem i lyset, da Hollywood instruktøren Rian Johnson forleden blev interviewet af det store show business magasin Vanity Fair.

Johnson, der er mest kendt for at have instrueret science fiction filmen ”Star Wars: The Last Jedi” fra 2017, forklarer i en Vanity Fair video om sine nye kriminalfilm ”Knives Out”:

”Another funny thing… I don’t know if I should say this or not, haha … It’s very interesting. Apple, they let you use iPhones in movies, but – and this is very pivotal, if you’re ever watching a mystery (or murder) movie – bad guys cannot have iPhones on camera.”

Tilsyneladende er Apple nervøs for sit pæne image. It-giganten ønsker ikke, at iPhones og Macs bliver associeret med onde mennesker af nogen slags.

Er instruktøren Niel Johnson kommet til at afsløre en hemmelighed – nemlig at Apple ikke vil udlåne iPhones og Macs til film, hvor de skal bruges af skurke og onde mennesker? (Foto: Dick Johnson / Wikipedia)

Jeg ved ikke, om historien er 100 procent sand. I hvert fald bliver den citeret bredt i amerikanske medier i disse dage. Helt overrasket ville jeg dog ikke være.

Virksomheder og brands, der i høj grad lever af deres gode image, må passe på, hvilke ting og personer de bliver forbundet med i masse-medier som tv og film. Formentlig har mange af dem opstillet regler i stil med Apple.

I kan se Vanity Affair videoen med Niel Johnson her…..

(Indledningsfoto til artiklen: Free-Photos / Pixabay)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Selfie-stick til de seriøse