Pas på falsk info om Corona virus (opd)

Nul WhatsApp på gamle mobiler

Masser af ejere af ældre iPhones og Android telefoner har fra i dag ikke længere kunnet bruge det populære meddelelses-program WhatsApp, der er ejet af Facebook.

Nærmest halv-hemmeligt skar WhatsApp nemlig supporten fra millioner af telefoner, fordi deres styresystemer ikke er sikre nok. Lukningen skete, da det blev 1. februar i Californien – ni timer efter Vesteuropa.

De fleste WhatsApp brugere har først opdaget, at de har et problem i løbet af i dag lørdag – eller, hvis de har set internationale medier og danske medier her til aften.

Man skal dog have temmelig gamle iPhones og Android mobiler, før man nu ikke længere har adgang til sin WhatsApp konto eller kan oprette en ny.

Skulle I stadig bruge en iPhone 4, er det fra i dag slut med WhatsApp. (Foto: Ramon Lopez Calvo / Pixabay)

 

Grænsen ligger tilsyneladende ved version 4.0.3+ af Android og iOS 9+ styresystemet på iPhone. De to versioner kører endnu, mens ældre er stoppet fra i dag.

På sin hjemmeside advarer WhatsApp om, at ”vi ikke længere udvikler aktivt til de ældre styresystemer. Derfor fungerer en del features ikke længere i app’en.”

I praksis betyder, at man kan bruge WhatsApp, hvis man har en iPhone 6s eller nyere. Bruger man stadig en iPhone 4s, iPhone 5, iPhone 5s, iPhone 5c eller en iPhone 6, skal man opgradere til iOS 9 eller nyere, hvis man fortsat vil have glæde af WhatsApp.

Til gengæld er det helt slut med WhatsApp, hvis man kører med en iPhone 4 eller endnu ældre Apple telefon. De kan ikke opgraderes til iOS 9,

Har I fået jeres Android telefon efter 2011, burde alt være OK. Ældre Android mobiler vil kræve en opgradering til Android 4.0.3 (”Ice Cream Sandwich”) eller nyere for at kunne køre WhatsApp.

Også ældre Android telefoner fra 2011 eller tidligere kan få problemer med WhatsApp, medmindre deres styresystem er blevet opgraderet til en nyere version end “Gingerbread”. (Foto: Antonbe / Pixabay)

Skulle I stadig køre med en Android smartphone, der har Android 2.3.7 (”Gingerbread”) ombord, er det slut med WhatsApp. Telefonen kan dog bruges til mange andre apps.

Selvom en del medier har overskrifter om, at mange millioner smartphone-ejere er ramt af WhatsApp nedskæringen, er det en sandhed med modifikationer.

Ifølge Google er det kun 0,3 procent af de aktive Android smartphones i verden, der stadig bruger den gamle Gingerbread version.

Hos Apple bruger 88 procent af alle aktive iPhones i dag iOS 12. Syv procent kører med iOS 11 og fem procent ældre versioner af styresystemet. Hvor mange stadig har iOS 9 eller ældre, er ikke oplyst, men det er nok ikke særligt mange….

(Indledningsfoto: Alfredo Rivera / Pixabay)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pas på falsk info om Corona virus (opd)