Steve Jobs får egen iPhone 11

iPhone får den ægte guitarlyd

Man kan altid diskutere lyden fra en smartphone. Især, hvis man bruger mobilens egne højttalere, der af rent designmæssige grunde må være meget små.

Andre tænker i disse genbrugs-fokuserede dage på, hvad der egentlig bliver af de millioner af smartphones, som folk har ladet afløse af en nyere model.

Den russiske idémager Art Mayer fra Copper Guitars har på små-genial vis kombineret de to udfordringer og bygget en moderne elguitar af gamle, kasserede iPhones.

107 Apple telefoner gemmer sig i Mayers nye iCaster, På det tykkeste sted er fire iPhones limet sammen oven på hinanden.

Telefonerne er naturligvis tømt for elektronik, inden de blev genbrugt til en guitar. Ellers ville musik-instrumentet være blevet alt for tungt at håndtere.

http://https://www.youtube.com/watch?time_continue=317&v=Gi5xOUv8KHs

 

Regn derfor ikke med, at iCaster kan bruges til at ringe op, surfe på internet eller til at downloade melodier fra Apple Music, når brugeren selv er løbet tør for musikalsk inspiration. Til gengæld skal elguitaren spille rigtig godt ”spade”.

iCaster indeholder også en god del træ, for det er de fleste guitarer fremstillet af. Der er brugt mahogni elementer, og så har han indbygget lidt guitar elektronik, to pick-upper og skåret det hele ud med en elektrisk metalsav.

Hele herligheden er designet som en Fender Telecaster – heraf navnet iCaster. Fender fabrikken eller Apple har efter sigende ikke været involveret i projektet, der desværre kun har resulteret i en et enkelt, unikt eksemplar.

Ifølge Art Mayer skal iCaster overraskende nok levere en masse høje frekvenser, selvom guitarens indre blok er lavet af mahogni.

iCaster er i øvrigt ikke den første kreativt fremstillede elguitar, som den russiske idemand står bag:

For et par måneder siden præsenterede han således en Stratocaster lignende guitar lavet af 36 kinesiske Ramen nudel pakker. Nudel-blokkene var ukogte og blev holdt sammen af fem liter polyester lim….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Steve Jobs får egen iPhone 11